Aarhus Universitets segl

Meteoritter, stjerneskud, ildkugler og den slags

Hvor langt væk fra kan man se et stjerneskud?

Henrik spørger:

Når der er et stjerneskud, hvor stor er den potentielle visuelle radius (hvor langt omkring kan samme stjerneskud ses)?

Svar:

Stjerneskud foregår fra en højde på omkring 300 km over jordoverfladen og nedefter, og alt efter lysstyrken kan de ses ihvertfald 7-800 km væk. Jeg har et vidnefast eksempel, hvor en observatør kører på landevejen øst for Herning og katastrofebremser for noget, som hun opfatter som om, det slår ned på vejen foran hende. Det var en ildkugle, som befandt sig over Øland. mvh OJK


Pludselig var den der

Lene skriver 5. juli 2018: Jeg har fundet denne “sten” i min have i går, og er ret sikker på den ikke var der dagen forinden.
Den er lettere end en sten, har størrelsen som en knyttet næve hos et barn og vejer 106 gram. Den er ikke umiddelbart magnetisk, men måske en ganske lille bitte smule (dette kan også være indbildning?)

Kan du ud fra billederne se hvad det kan være?

Her er et af billederne:

Vi svarer 1:

Tak for tilsendte. Hvordan stenen er ankommet i din have så pludseligt, skal jeg ikke kunne sige, men desværre er det helt sikkert ikke en meteorit. Dine gode billeder viser, at den er fyldt med blærer, og det er meteoritter aldrig. Når den er let, vil jeg gætte på pimpsten, eller eventuelt en molersten. Din adresse kan jeg ikke se, men jeg gætter ikke på, at din nabo har en vulkan, så måske har nogen smidt den over hegnet. Det er meget almindeligt at bruge de lette pimpsten-typer til dekoration eller til at plante succulenter i, og måske bliver man så træt af det, og så ….

Så skriver Lene igen:

Hej Ole

Tak for dit svar.

Jeg skrev også til Statens naturhistoriske museum og fik dette retur:

Hi Lene.

Thanks for your message. Unfortunately it is not a meteorite. From the image, it looks like a vesicular volcanic rock.

Regards

Martin (Bizzaro)

Det der er underligt det er at jeg bor langt ude på landet. Jeg har 800 meter grusvej ned til landevejen, så folk kommer ikke bare sådan lige forbi.

Grunden til at jeg præcis ved at stenen ikke var der dagen forinden, er at jeg sov på netop dette sted. På grund af tørke er der nærmest intet græs, kun fint sand (bor på den jyske hede ved Ansager) Min hest fødte et føl på samme sted hvor jeg fandt stenen. Jeg gik i seng hen på morgenen og da jeg stod op var stenen der…. det var derfor jeg tænkte den måtte være faldet ned fra himlen?

Ud fra egen vurdering er det ikke en pimpsten, da jeg har sådan en i forvejen, og moler er simpelthen for kedeligt emoji unicode: 1f602

Jeg kan godt acceptere at den ikke er fra det ydre rum, men så må der altså have været et vulkanudbrud….. bare et lille bitte et? emoji unicode: 1f30b

Jeg aner ikke hvad det er, det der er så mærkeligt er bare at den dukker op på et sted hvor den med garanti ikke var dagen forinden.

Den må ende som et mysterie på min reol.

Tak fordi du gav dig tid til at svare emoji unicode: 1f60a

Mvh. Lene

– og så vedlægger Lene et dejligt billede af føllet og dets mor.


Meteorit rammer Jorden

S. Poulsen spørger: Hvad er risikoen for at jorden bliver ramt af en meteorit og hvis den f.eks slår ned i Stillehavet.

Henning Haack, ASTRA svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:

Jorden rammes hele tiden af materiale fra rummet – ca. 75.000 ton om året. Nogle af stumperne er så store at der overlever dele i form af meteoritter – som den der faldt i København i februar 2016. Der falder ca. 1 meteorit pr 15.000 kvadratkilometer per år – eller ca. 3 om året i Danmark. Desværre er det meget få af dem der blive fundet. Større stumper er heldigvis meget sjældnere. Den der ramte Sibirien i 2013 vejede 12.000 ton. Udover knust glas og enkelte folk med forbrændinger gjorde den ikke voldsom stor skade. Den slags nedfald sker ca. 1 gang pr århundrede. Der var faktisk en tilsvarende i 1908 – ligeledes i Sibirien. Helt store nedslag, som den 10 km asteroide, der ramte Jorden for 66 millioner år siden er heldigvis sjældne – ca. 1 nedslag pr 100 mill. år. Samtidigt har vi styr på hvor næsten alle asteroider på 10 km eller mere befinder sig. Der er ingen af dem der er på kollisonskurs i overskuelig fremtid. Det eneste der reelt kunne true os er en komet fra det ydre solsystem. Nogle af dem har omløbstider på millioner af år og vi har derfor ikke set dem før de pludselig kommer farende ind. Hvis vi er rigtig uheldige bevæger de sig den gale vej om Solen – svarende til at møde en spøgelsesbillist på motorvejen. Vi kan også risikere at de kommer ind i det indre Solsystem fra den anden side af Solen – hvilket vil gøre det noget nær umuligt at se dem. Et sådant nedslag vil ikke true Jorden – men det ville kunne udslette stort set alt liv på overfladen. Heldigvis er sandsynligheden for at det sker uhyre ringe.


Meteornedslag i vand

Spørgsmål fra en læser af Ingeniøren 9. januar 2017:

Læste jeres artikel om metorkrateret i den ægyptiske ørken. Sidst i artiklen står der, at de fleste metoritter styrter i havet. I den forbindelse kom jeg til at tænke på, om hvis den formodede meteorit som skulle have udryddet dinosaurerne, havde ramt havet istedet, ville det så ingen påvirkning have haft? Man kan jo læse om, hvordan en stor nok metorit kan udløse vulkaner,
jordskælv, starte nye istider grundet asken i atmosfæren osv. osv, men hvis de lander i havet, selv de meget store metoritter, må det givetvis have helt andre følger, især for os planter og dyr på landjorden. Men hvad ville der ske hvis en stor metorit landede i havet og ville dinosaurerne havde overlevet i sin tid, hvis den ikke havde landet på land?”

Svar:

Meteornedslaget for 65,5 millioner år siden, ved det sted på den mexikanske Yucatanhalvø, som nu hedder Chicxulub (find selv ud af, hvordan det udtales!), skete faktisk helt eller delvist i havet. Krateret er omkring 180 kilometer i diameter, og nu ligger omkring halvdelen på land og halvdelen under vand. Ved nedslaget var krateret imellem 10 og 30 kilometer dybt, så det rækker dybt ned i Jordens skorpe; langt dybere end havdybden. Tusindvis af kubikkilometer klippe blev slynget op i atmosfæren, og vandet i området er fordampet næsten spontant. Det vil give nogle af de virkninger, som vores spørger refererer til.

Når der sker et nedslag i vand, bliver eksplosionen meget kraftigere, end hvis det “kun” var sket i et landområde. Det er fordi vanddamp er rigtig godt til at udvide sig – det er det, vi udnytter i dampturbiner. Eksplosionen forårsager desuden kraftige flodbølger, som vil være mange kilometer høje, når de når kysterne i nærheden. Til sammenligning vil en meteor med en diameter på omkring en kilometer forårsage en flodbølge, som skyller tværs igennem Jylland, hvis nedslaget sker i Nordsøen. Chicxulub-meteoret var 10 kilometer i diameter eller større!

Langtfra alt er opklaret omkring nedslaget. Nogle forskere anfører, at mere af nedslaget, måske det hele, foregik ved større havdybder, og at der derfor har været voldsom syreregn og en yderligere klimaforværring på grund af sulfater i atmosfæren.

Det er blevet noget af et ikon, at nedslaget for 65,5 millioner år siden udryddede dinosaurerne. Det er ikke korrekt. Dels var der i det samme tidsrum voldsomme vulkanudbrud i Deccan-området i Indien, som har gjort deres til, at der uddøde ikke blot mange dinosaurarter, men over 75% af alle arter på Jorden ved overgangen fra kridt- til tertiærtid, og dels var der uddøen af dinoer både før og efter denne hændelse. Og endelig er de såmænd ikke helt uddøde endnu: din lørdagskylling er en direkte efterkommer efter kridttidens dinosaurer.    ojk


Kan man høre et stjerneskud?

Hej.

Forleden så jeg et stjerneskud, og jeg vil mene, at jeg også hørte det. Men kan man høre stjerneskud?

Venlig hilsen SB.


Nej, man kan ikke høre et stjerneskud.

Et stjerneskud opstår, når en meteor brænder op i Jordens atmosfære, hvilket de fleste nok har prøvet at se. Man kan ikke høre et stjerneskud, fordi lyd bevæger sig meget langsommere end lys. Så selvom der faktisk opstod lyd, når meteoren brænder op, ville vi først kunne høre det lang tid efter, at vi havde set stjerneskuddet, og vi ville derfor ikke være i stand til at kæde de to ting sammen.

Men…

Du er faktisk ikke den eneste, der hævder at have hørt et stjerneskud, så lad mig tage et forbehold.

Der findes rygter, der går ud på, at stjerneskud skulle udsende radiobølger, som visse mennesker hævder, de er i stand til at opfange. Normalt skal man jo have en radio med en antenne for at kunne opfange radiobølger, men visse mennesker hævder øjensynligt, at de er i stand til at høre f.eks. P3 gennem briller, tandbøjler eller plomber i tænderne. Jeg siger selv øjensynligt, da det kun er et rygte, jeg har hørt. Jeg har aldrig mødt nogen, der faktisk kunne sige, hvilken sang de spillede på P3 uden at have en radio ved siden af sig.

At stjerneskud udsender radiobølger er dog en kendt sag, så for at tjekke, at det ikke bare var mig, der ikke var ordentligt informeret, ringede jeg til Ole J. Knudsen fra Steno Museet for at høre, om han havde mødt nogen, der kunne opfange radiobølger. Ligesom jeg havde Ole hørt om rygtet men aldrig truffet nogen, der påstod, de kunne opfange radiobølger.

Meteoritten fra Tjeljabinsk

Ole foreslog dog en simple måde at undersøge, om stjerneskud udsender radiobølger, der er så kraftige, at folk med briller, tandbøjler eller plomber kan opfange dem.

Det ’største’ stjerneskud i mandsminde er den meteorit, der den 15. februar faldt ned i den Russiske by Tjeljabinsk. På nettet findes der mange rigtig gode videooptagelser af nedfaldet og den eksplosion, der opstod i forbindelse med nedfaldet. En del af disse film er optaget i biler, hvor bilradioen er tændt. Hvis meteoritten fra Tjeljabinsk udsendte store mængder radiobølger, så måtte det kunne høres som støj i bilradioen på disse optagelser. Herunder kan du finde et link til en samling af disse optagelser, så kan du selv undersøge, om du kan høre støj i forbindelse med eksplosionen. Jeg har prøvet, og jeg kan ikke. Derfor er jeg tilbøjelig til at afvise ideen om, at man kan høre stjerneskud – uden at jeg dog er skråsikker.

Mvh.

Christoffer Karoff
Postdoc
Institut for fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Link: www.youtube.com/watch?v=90Omh7_I8vI


Meteoritter og grundstofferne i Universet

Grundstofkosmologi (Cosmochemistry) studerer universets grundstofsammensætning og de processer, som har ført til den observerede grundstofsammensætning. Dette gøres hovedsageligt ved at studere de mest primitive meteoritters grundstofsammensætning, idet disse var de første faste legemer, som kondenserede i den gaståge, som kredsede om den unge sol. Victor Goldschmidt og medarbejdere samlede i 1938 den første liste over de kosmiske grundstofforekomster. Kernefysikeren George Anthony Gamow (Georgij Antonovitj Gamov) blev i 1946 inspireret af Victor Goldschmidts kosmiske grundstofsammensætning til at foreslå, at grundstofferne blev opbygget nogle få minutter efter universets begyndelse (Big Bang) ved gentagne neutronindfangninger. Alle atomkerners evne til at indfange neutroner var nemlig blevet bestemt i forbindelse med atombombeprojektet under 2. verdenskrig, og Gamow bemærkede, at grundstofforekomsterne stort set var omvendt proportionale med sandsynligheden for neutronindfangning.

Nu kommer jeg endelig til besvarelsen af spørgsmålet. De relative grundstofforekomster findes som figur 1 i alfa-beta-gamma-artiklen

Det viste sig uheldigvis ved en grundigere undersøgelse, at kun de lette grundstoffer kan produceres i det tidlige univers. De tungere grundstoffer produceres ved neutronindfangning i supernovaeksplosioner.

Med venlig hilsen Bjarne Thomsen, lektor

PS: Et meteor er den ildkugle, som frembringes, når en meteorit opbremses i jordens atmosfære.

 Læs mere:

Man kan læse mere om "Cosmochemistry" i denne wikipedia-artikel:

en.wikipedia.org/wiki/Cosmochemistry

Victor Moritz Goldschmidt blev udnævnt til professor ved universitetet i Oslo i 1914. Man kan læse mere om hans liv i denne wikipedia-artikel:

en.wikipedia.org/wiki/Victor_Goldschmidt

Der findes en dansksproget wikipedia-artikel om Gamows liv:

da.wikipedia.org/wiki/George_Gamow

Den berømte alfa-beta-gamma artikel fra 1948 beskrives i denne wikipedia-artikel:

en.wikipedia.org/wiki/Alpher-Bethe-Gamow_paper


Har jeg fundet en meteorit

Hej, jeg tror jeg har fundet en meteorit, synes nemlig ikke den ligner en normal sten. Derudover var det en sten som pludselig dukkede op i min gårdsplads fra den ene dag til den anden (for nogle år siden dog) 

Selve stenen vil jeg selv sige minder en jern-sten-meteorit, da den har en rustfarve, og små skinnende stykker i(kobber farve). Dog er stenen ikke magnetisk, så ved ikke helt

Håber du kan hjælpe mig og billederne er gode nok, mvh Thor

Hej Thor.

Det er desværre ikke en meteorit, du har fundet. Så vidt jeg kan se, er det en klump svovlkis. Prøv at skrabe lidt et sted på den, så vil den nok lugte lidt af svovl og jern, og den vil skinne metallisk i gullig-grønt.

Det er et flot eksemplar. Ofte har en klump svovlkis en "blomkålsagtig" overflade, men på din kan man se krystalfladerne.  Hvis ikke du selv vil beholde den, ville jeg være interesseret i at kunne indlemme den i instituttets demonstrationssamling, dog uden at jeg kan tilbyde dig betaling.

Den korte forklaring er, at svovlkisklumper opstår i hulninger i lag af sand, ler eller kridt, når der siver mineralholdigt vand ind. Hvis du vil dybere i sagen, så må du spørge en geolog. Den slags ting havner på folks gårdspladser, P-pladser, udhustage osv. hele tiden. Den præcise forklaring i dit tilfælde kan jeg ikke give, men den kan for eksempel være kommet med et læs sten eller grus, den kan have siddet ved bilhjul, eller en krage kan have troet, at den ville blive til en lække valnød, hvis den blev sluppet højt oppe fra!

mvh Ole


Hej. 

Vi har fundet en sten og mistænker at det er en meteor sten. 

Den er mørk og lettere magnetisk. 

Den vejer 2,9 kg. 
Den 40 cm i omkreds på det bredeste og 34 cm på det smalleste. 

Ser frem til at høre fra dig.
Mvh, Christine

Christine.

Jeg forstår godt jeres mistanke, men det er ikke en meteorit, så vidt jeg kan se af billedet. Hullerne i overfladen er et godt tegn, men der er ikke nogen smelteskorpe at se. Til gengæld er der en hel del lyse inklusioner, og jeg vil gætte på, at det er en porfyr, altså en lava-type med feldspatkorn. Jeg kan ikke bestemme den yderligere. Bedre held næste gang med at søge efter meteoritter. OJK


Størrelse på meteorfald

Kære brevkasse.

Jeg underviser i fysik/kemi på Skårup Skole på Sydfyn.

Jeg har ikke kunne finde frem til, hvor stor en meteor skal være for at den kan nå hele vejen ned til "Gårdmand Hansens" mark. Altså nå jordoverfladen. Er det en størrelse a la en fodbold, en indkøbsvogn eller en bil?

På forhånd tak.

Mads

Kære Mads Kort.

Den almindelige værdi er, at hvis meteoriden før indtræden i atmosfæren er større end en en basketball, så vil der kunne være en smule meteorit tilbage på jordoverfladen, som for eksempel ved Maribometeoritten. Det er dog afhængigt af flere ting, så det er kun en størrelsesorden. Stenmeteoritter er ‘sprødere’ end jernmeteoritter, så de vil have en større tendens til at blive splittet op højt oppe i atmosfæren, mens hastigheden stadig er stor nok til at fordampe materialet - det er lydmursbrag - og derfor skal der typisk mere til for at en stenmeteorit kan overleve. Men den er ihvertfald den størrelsesorden.

Med venlig hilsen brevkassen, v/

Ole