Aarhus Universitets segl

Instituttets historie

Det fysiske Institut blev oprettet i 1933 sammen med Anatomisk og Kemisk Institut i Universitetets første bygningskompleks der blev indviet d. 11. september 1933 med deltagelse af konge, dronning og kronprins samt statsminister Stauning og undervisningsminister Borgbjerg. Kongen foretog indvielsen med disse ord:Tegning af det gamle institut v/ Verner Blak

”Med ønsket om, at den videnskabelige forskning, som her skal foregaa, maa foregaa i aand og sandhed, indvier jeg hermed Aarhus Universitet.”

I de nye bygninger rådede fysikerne over i alt 600 m2 fordelt på kontorer, øvelseslokaler, forberedelsesrum samt et mindre værksted. Bygningerne rummer i dag bl.a.  Psykologisk Institut. Det var fra begyndelsen ikke et institut med det formål at uddanne fysikere, de ansatte skulle derimod give undervisning til studerende fra det lægevidenskabelige fakultet i fysik. Til formålet var ansat en professor samt to videnskabelige assistenter, som skulle hjælpe med at gennemføre øvelser for de i alt 60-80 studerende.

Udover undervisningen havde det videnskabelige personale mulighed for at udføre forskning. Det var især undersøgelser af radioaktive isotoper fremstillet ved neutronaktivering samt fremstilling af elektronisk apparatur til påvisning af den udsendte stråling. Datidens store interesse for atomforskning medførte, at der allerede i efteråret 1938 åbnedes mulighed for at instituttet kunne starte opførelsen af en højspændingshal med et højspændingsanlæg på 1 million volt.Tegning af IFA v/ Verner Blak

To år efter Det Naturvidenskabelige Fakultets oprettelse i 1954, begyndte en egentlig fagundervisning i fysik og kemi, og med ansættelse af flere professorer og lektorer kom der for alvor gang i forskningen ved instituttet. Fra midten af 60’erne blev forskningen styrket ved en udbygning af de eksperimentelle faciliteter med flere acceleratorer.

Fra nogle få ansatte ved Instituttets start var der i begyndelsen af 70’erne ansat omkring 130 personer og ekspansionen medførte en stor mangel på både kontorer og laboratorieplads. Løsningen på dette problem kom i 1974 hvor Instituttet flyttede ind i den nuværende bygning med et etageareal på 14.000 m2. Samme år flyttede Astronomisk Institut ind i universitetsparken - i samme bygning som Fysisk Institut og i 1992 blev de to institutter slået sammen til det nuværende Institut for Fysik og Astronomi. Ole Rømer-Observatoriet, som indtil da havde rummet astronomerne, benyttes i dag dels til offentlige forevisninger, ca. 120 dage om året, og dels til undervisning og forskning ved IFA.

Observatoriet har til huse i fredede bygninger i Højbjerg. Den smukt renoverede hovedbygning anvendes som gæstelejligheder for forskere ved universitetet. Observatoriet er tegnet af Anton Rosen, og opført i 1911 af Århus Kommune til brug for den tyske astronom Friedrich Krüger (1864-1916). Kommunen varetog driften indtil Astronomisk Institut i 1956 blev oprettet under Aarhus Universitet. Fra 2022 er en større renovering af observatoriebygningen iværksat. Observatoriets 50-cm Cassegrainteleskop tages ud af drift, men bevares som museumsobjekt, og observatoriet kommer til at huse forskellige astronomihistoriske udstillinger, med focus på astronomien på Aarhus Universitet. Teleskoperne til brug ved forevisningerne af himlen ved nat og dag opgraderes, og desuden indrettes observatoriets parkområde til shelterovernatning i forbindelse med astronomiformidlingen, og der opstilles et moderne fjernstyret 60-cm teleskop til brug for undervisning i Danmark og udlandet. Formidlingen på Ole Rømer-Observatoriet varetages af Science Museerne ved Aarhus Universitet. Observatoriet vil også i fremtiden kunne anvendes til instrumentudvikling, oplæring af studerende, offentlige forevisninger og med fremkomsten af nye observationsteknikker i stigende grad til videnskabeligt arbejde på trods af observatoriets beliggenhed i et oplyst byområde.

Et stort behov for større laboratorier medførte, at instituttets etageareal i 1988 og 1996 blev udvidet med i alt 10.000 m2 i form af underjordiske laboratorier, der i dag bl.a. rummer lagerringene ASTRID og SAPHIRA, og hvor verdens første rent elektriske lagerring ELISA tidligere var placeret.

Institut for Fysik og Astronomi har i de senere år fået tilført betydelige økonomiske midler fra private og offentlige fonde, herunder Carlsbergfondet, Grundforskningsfonden, Lundbeckfonden, Villum Kann Rasmussen Fonden, Højteknologifonden, Oticon Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond.