Vi giver ikke interviews i forbindelse med skoleopgaver, men hvis I efter et grundigt forarbejde kører fast i et eller andet meget afgrænset problem, vil vi meget gerne hjælpe jer via e-mail.
Inden I kontakter os, skal I selv gøre to ting:
1 Lav research – er der nogle af jeres spørgsmål, som I selv kan finde svar på i bøger, på nettet eller ved at spørge jeres lærere – så er der ikke grund til at stille dem til os – vi skal jo ikke være dem, der løser jeres opgave. Forudgående research er også vigtig for at kunne stille nogle gode, skarpe spørgsmål.
Prøv til en start at se, om vi allerede har svaret på dit spørgsmål. Prøv at finde et passende svar i søjlen her til venstre, eller klik på forstørrelsesglasset helt til højre i den blå bjælke for oven på denne side, og skriv et nøgleord, som har med dit spørgsmål at gøre. Prøv eventuelt med andre nøgleord.
2 Formulér op til 5 konkrete og snævert afgrænsede spørgsmål, som I gerne vil have svar på, og som I eventuelt kan sende pr. mail. til ojk@phys.au.dk
Hej IFA,
Jeg er en elev i 9. klasse og er i gang med en OSO opgave vedrørende min uddannelse. Er det muligt at en ansat kan svare på disse spørgsmål om at være fysiker?:
Fra en aspirerende fysiker, Eva.
Vi svarer 20180305:
Hej Eva.
Vi glæder os til at modtage dig her, når du er færdig med gymnasiet!
Jeg kan svare på vegne af fysikerne, selvom jeg er astronom, for arbejdsgangene er meget ens.
De fleste af vore forskere arbejder enten som eksperimentalfysikere eller som teoretikere, men i lokale eller internationale arbejdsgrupper, så teoretikerne for eksempel har kontakt med andre, som har adgang til eksperimentelt udstyr, hvor teorierne kan afprøves, eller omvendt, kan man hjælpe hinanden med at forklare eksperimentelle resultater.
Som oftest arbejder en forsker ikke igennem hele sin karriere med de samme emner. Det ændrer sig i årenes løb efter hvilke bevillinger og samarbejdsmuligheder, der dukker op. Du kan prøve at finde hjemmesiderne for nogle af vore forskere på Aarhus Universitets system, som hedder Pure. Skriv for eksempel Ulrik Uggerhøj pure, så får du en liste over Ulriks videnskabelige artikler, bøger og forskningsområder.
En normal dag på arbejdet? Forskerne skal jo dele deres arbejdstid, hvor de får løn for 37 timer om ugen ligesom de fleste andre, i forskning, undervisning og administration. Alle forskere har eget kontor, hvor der er ganske almindelige reoler og en computer med hurtig netadgang. Nogle dage forbereder man sig til en forelæsning, man skriver på en videnskabelig artikel, eller man har møder med sine studerende for at hjælpe dem videre i deres projekter, eller man mødes i de forskningsgrupper, som man er medlem af, i et lokale her, på Skype, eller hvordan det nu er mest praktisk, eller man går til et foredrag hos en kollega eller en studerende. Eksperimentalfysikerne skal måske arbejde i et af vore laboratorier med at foretage målinger, og når de er i gang og går godt eller apparaturet driller, så er det ikke sikkert, man lige kan gå fra udstyret i mange timer, så det er en del af arbejdet, som er meget svært at planlægge. De fleste forskere bruger en hel del tid på at skrive ansøgninger til diverse fonde om forskningsbevillinger eller bevillinger til ansættelser i deres arbejdsgrupper, og desuden er der en del daglig administration, økonomi, timeplaner, eksaminer osv, som skal planlægges og aftales. Der er rigtig meget kontorarbejde, men ofte er en forsker også til faglige konferencer i Danmark eller i udlandet.
Så alt i alt er der nok ikke mange “normale” dage – arbejdet er meget afvekslende, men som sagt foregår det som oftest fra en normal kontorarbejdsplads.
Vore studerende får jobs rigtig mange forskellige steder – og ikke nødvendigvis indenfor det område af fysikken, som de har beskæftiget sig med. Nogle får en PhD ansættelse på universitetet eller i et firma, og de arbejder ofte videre imod en forskningskarriere på et universitet eller et større firma med en forskningsafdeling. Mange bliver fysiklærere i gymnasierne, og andre bliver for eksempel hospitalsfysikere, som varetager det meget avancerede scannerudstyr, som hospitalerne har. Desuden kommer en del til at arbejde med store dataanlæg (fordi det ofte er en del af uddannelsen).
Venlig hilsen og god fornøjelse med opgaven og din fremtidige karriere i fysik – du kan godt glæde dig til et spændende og krævende arbejde!
Ole J. Knudsen
kommunikationsmedarbejder
Hej Ole
Mit navn er Cecilie Marie. Lige nu er vi i gang med OSO, og da jeg gerne vil være fysiker, tænkte jeg at du kunne svarer på mine spørgsmål, selvom jeg ved at du er Astronom.
· Hvilke faglige krav sætter AU for de studerende, indenfor fysik uddannelsen?
· Hvor mange blive gennemsnitligt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser?
· Hvilke andre jobs end fysiker, kan man blive optaget på med en kandidatuddannelse i fysik?
· Hvad syntes du er det bedste, ved at arbejde indenfor naturvidenskab?
Kærligt hilsen Cecilie
Hej Cecilie.
Du skal først og fremmest søge på hjemmesiderne for vores studievejledning på NAT og TECH: https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/studievejledning/
Hvis ikke du finder dine svar der, så skriv til studievejledningen, for de har de seneste statistikker.
Det sidste kan jeg så til gengæld svare personligt på: dels, at man får løn for sin hobby, og dels at man giver sin lille skærv til, at vi alle sammen bliver klogere.
mvh Ole.
Hvis dine spørgsmål handler om astronomistudiet, kan du finde alle detaljerne på studievejledningens sider ved de forskellige universiteter. For vores vedkommende på Aarhus Universitet kan du følge linket kandidat.au.dk/astronomi/. Desuden kan du henvende dig til studievejledningen på Faculty of Natural Sciences, hvis du vil have yderligere information.
Vi har hvert år på Institut for Fysik og Astronomi en introduktionsuge for astronomistuderende. Her skal du henvende dig til Amalie Stokholm, stokholm@phys.au.dk
Du kan finde oplysninger om, hvad vi arbejder med på Aarhus Universitet på hjemmesiderne for Institut for Fysik og Astronomi phys.au.dk og Stellar Astrophysics Centre
sac.au.dkSpørgsmål fra Clara:
I 10. Klasse er det obligatorisk at skrive en opgave, om den uddannelse man gerne vil have, kaldet OSO (obligatorisk selvvalgt opgave). Man skal skrive en rapport, og man skal også have kontakt til en, der kender sit fag.
Jeg har altid været interesseret i naturfag, og det var astronomi og fysik der interesserede mig mest, derfor vil jeg gerne være astronom.
Derfor vil jeg spørge dig, om du vil kunne svare de følgende spørgsmål:
Hvordan er arbejdstiderne for en astronom?
Er det nemt at finde en arbejdsplads som astronom, hvis ja; er der andre muligheder for ansættelse, hvis man ikke bliver ansat som astronom?
Er der mangel på astronomer?
Hvad mener du, vi skal bruge astronomi til?
Svar:
Hej Clara.
Jeg går ud fra, at du også har søgt oplysninger om selve studiet på Aarhus Universitets hjemmesider. Der er blandt andet en række små videoer, som beskriver studenterlivet rigtig godt.
Dine spørgsmål har jeg prøvet at svare kort på nedenfor.
God fornøjelse med din opgave.
Hvis jeg ikke har fået dig skræmt væk med mine svar, så er du velkommen til vores studiepraktik til foråret, og der er også mange andre arrangementer med brobygning i årenes løb. Hvis du vil være astronom, skal du først og fremmest satse på en god studentereksamen. Kravene er ikke så høje i øjeblikket for at komme ind på de naturvidenskabelige uddannelser, men det er vigtigt, at du vælger de rigtige fag: fysik og matematik på højt niveau først og fremmest.
Hvordan er arbejdstiderne for en astronom?
Mildest talt variable! Vi får jo som alle andre løn for 37 timer om ugen, men som alle andre akademikere er vi “altid på arbejde” – gode ideer får man ikke nødvendigvis imellem 9 og 16. Når man er universitetsansat som astronom har man pligt til at forske og undervise. Undervisningen foregår indenfor almindelig arbejdstid, men der ud over kan der jo godt være opgaveretning for eksempel – ligesom at være lærer. Mange tager også ud og holder foredrag i forskellige sammenhænge.
Desuden arbejder man med sine forskningsprojekter, og det foregår som oftest på et kontor på universitetet og i almindelig arbejdstid, men op til en deadline for eksempel med en artikel til et tidsskrift, foregår arbejdet “indtil man er færdig”. Forskere rejser jo ofte meget til konferencer og internationale møder, og det påvirker arbejdstiden. Så er der nogle astronomer, men absolut ikke alle, som også arbejder med at observere fra de forskellige observatorier, og her arbejder man jo mest når det er mørkt, men hvis Månen eller vejret driller, kan man selvfølgelig skifte til at arbejde i dagtimerne. Hvis natarbejde ikke passer til en, kan man jo vælge at blive solastronom! Desuden er mange teleskoper, som for eksempel det danske SONG-teleskop på Tenerife fjernstyret, så man kan observere hjemmefra, eller programmere teleskopet til automatisk at foretage målingerne.
Jeg tror ikke, der er mange astronomer, eller forskere i det hele taget, som tænker ret meget på arbejdstider. Det er en fantastisk ting at få lov til at at arbejde med noget, som man virkelig brænder for, og oven i købet at få løn for det. Men det kræver en særlig indsats, hvis man vil satse både på en videnskabelig karriere og et almindeligt familieliv.
Er det nemt at finde en arbejdsplads som astronom, hvis ja; er der andre muligheder for ansættelse, hvis man ikke bliver ansat som astronom?
De fleste af vore kandidater bliver ikke ansat som astronomer, men for eksempel som gymnasielærere eller med andre arbejdsfunktioner i erhvervslivet, f.eks. med at håndtere billedbehandling eller meget store datamængder, som astronomerne bliver eksperter i. Har man et rigtig godt projekt, når man er blevet kandidat, kan man søge om at få bevilget en PhD stilling, hvor man er ansat på universitetet som forsker. Når man har taget PhD graden er der igen mange, som forlader forskningsverdenen, eller bliver ansat i udlandet. De, som bliver, må affinde sig med ansættelser på kun 2-3 år ad gangen i en længere periode. Fastansættelser på et universitet er ikke lette at få – vi har i Aarhus mulighed for at fastansætte een hvert eller hvert andet år højest.
Er der mangel på astronomer?
Set fra universiteternes synspunkt er svaret nok nej. Der mangler aldrig ansøgninger til de stillinger, som bliver slået op. Der bliver jo “produceret” flere end vi kan ansætte selv. Men personligt mener jeg, at uddannelsen som astronom er så bred og dyb, at man bliver istand til at bestride rigtig mange forskellige slags stillinger.
Hvad mener du, vi skal bruge astronomi til?
Hvad jeg mener, er ikke vigtigt i denne sammenhæng, men politikerne har bestemt, at der skal bevilges penge i Danmark til at dyrke astronomi, og vi har nogle af Verdens dygtigste og mest anerkendte astronomer i Danmark indenfor en række forskellige forskningsområder. Hvis du skal have en kort mening, så skal vi bruge astronomi til at forundres over den Verden, vi lever i, og til at blive klogere som mennesker.
OJK
Frederikke spørger til en 10. klasse OSO opgave, og Ole svarer indimellem:
Hvornår arbejder en astronom?
Som alle andre akademikere: Altid! Man er altid “på arbejde”, fordi man jo også kan få gode ideer, når man for eksempel børster tænder. Når man observerer – og det er i den allermindste del af tiden – er det jo som oftest om natten, hvis man ikke er solastronom. Ellers har vi almindelige arbejdstidsregler for akademikere, dvs. som oftest nogle undervisnings- og rådgivningsforpligtelser for studerende, og ellers nogenlunde almindelig kontortid.
Hvordan ser en astronoms hverdag ud?
Som de fleste andre med kontor- og skærmarbejde. Almindelige mødetider, forelæsninger, møder, rådgivning, arbejde med sin forskning. Og så en gang imellem til konferencer rundt omkring i Verden, og korte ophold på observatorier, hvis det er den slags arbejde, man har valgt.
Er det svært at finde en arbejdsplads, som astronom?
Ja, i Danmark bliver der ansat måske to eller tre om året, og desuden er der cirka lige så mange, som er i gang med PhD studier.
Vil det i fremtiden være anderledes at være astronom? Er der flere ting der vil kunne gøres teknisk?
Nej, langt størstedelen af arbejdstiden er skærmarbejde på kontor eller hjemme.
Flytter man meget eller er man et fast sted
Som alle andre forskere må man rejse efter de stillinger, der bliver slået op, og der er tæt konkurrence om ansættelserne. Unge bliver kun ansat i et kort åremål. Først når man har vist, at man kan producere mange anerkendte videnskabelige artikler, har man måske en chance for en langtidsansættelse
Er der mange forskellige former for astronom?
Hovedsagelig to hovedgrupper: Teoretikere og de, som arbejder med observationer, men der er et stort overlap. Desuden er den nogen, som specialiserer sig og får stor indsigt i bestemte instrumenter, teleskoper eller teknikker, og som så kan få ansættelse på et observatorium.
Er der andre muligheder, hvis ikke man bliver ansat, som astronom?
Ja, man får en bred og solid naturvidenskabelig baggrund, og man kommer til at arbejde ganske meget med it-systemer og programmering, så rigtig mange astronomer får ansættelse i helt andre akademiske stillinger
Er der brug for flere astronomer?
Det mener vi jo, at der er, men her i landet bliver der skåret kraftigt i bevillingerne til uddannelserne. Men forestil dig, hvad der ville ske, hvis alle Danmarks astronomer gik i strejke: ikke noget som helst!
Det lyder jo nok ret så kedeligt, hvis du havde forestillet dig, at man stod ved teleskoperne og observerede nat efter nat. Langt hovedparten af vores arbejde er forskning og undevisning, og det er kontorarbejde ved en skærm. Men når det så er sagt, kan du også tænke på, at man som astronom er med til at flytte grænserne for vores viden om den Verden, vi lever i, og lære mere og mere om hele Universet. Det er fantastisk spændende!
Hej Sophia.
Du får nogle enkelte hurtige svar, og så skal du dykke videre ned i vores studievejledning.
mvh Ole.
Hej Ole.
Mange tak for dit svar. Jeg har været inde og kigge lidt på nogle af de spørgsmål der er blevet stillet. Jeg kan dog se at de er fra 2017, de spørgsmål jeg har kigget på, så jeg har selv lavet nogle spørgsmål og taget lidt af dem der er blevet spurgt om. Hvis svaret ikke har ændret sig ift. svaret fra 2017, så behøver det ikke at blive svaret igen.
Jeg har delt dem op i 2. De første spørgsmål behøves ikke at blive svaret på, men hvis der er tid gør det bestemt heller ikke noget, at de bliver svaret på. Det er mere spørgsmål "2" jeg har brug for svar på.
1.
Hvor lang tid tager uddannelsen? 5 år
Hvilke adgangskrav er der? gennemsnit over 2
Hvilke fag skal man have meget fokus på? fysik, matematik og engelsk
Hvordan ser en astronom’s hverdag ud? kontorarbejde med at beregne på data og skrive artikler, og eventuelt egne observationer på de store observatorier f.eks. i Chile.
Er der andre muligheder, hvis ikke man bliver ansat, som astronom? Ja, masser
Er der mange forskellige former for astronom? nej, det er en kandidatuddannelse i fysik med astronomi som hoved- eller sidefag
2.
Skal man tage en ph. d, og hvad er det(eksamen)? Nej, men det er næsten et krav, hvis man vil have ansættelse som astronom. Det er en 3-5 årig overbygning på kandidateksaminen.
Mangler vi astronomer? (Hvis ja, hvorfor?) Der bliver ansat masser af udenlandske astronomer i Danmark
Er det en hård uddannelse? Som alle andre universitetsuddannelser
Er det svært at finde en arbejdsplads, som astronom? ja
Hvad åbner uddannelsen op for, hvis man ikke bliver ansat som astronom. du kan finde statistikker over, hvor vore kandidater er ansat.
Er det rimeligt, at uddannelsen tager så lang tid? Det er et krav fra ministeriet
Hvorfor tager uddannelsen så lang tid? fordi der er meget at lære
Kan det være man skal flytte til udlandet for at blive ansat astronom? det er meget sandsynligt
Skal man blive ved med at optage nye studerende på studiet, hvis der ikke er job som astronom til alle? vi har meget få kandidater og PhD’er, som ikke er ansat kort tid efter at de afslutter studiet på universitetet.
Fra Signe
Hej IFA, I 10. Klasse er det obligatorisk at skrive en opgave, om den uddannelse man gerne vil have, kaldet OSO (obligatorisk selvvalgt opgave). Vi har valgt astronomi, derfor håber vi at i ville besvare vores spørgsmål
- Var det svært at vælge en bestemt studieretning inden for astronomi?
- Er det svært at komme ind på astronomistudiet?
- Er der mangel på astronomer/astrofysiker?
- Føler du at astronomi bliver set som et rigtigt job?
- Er der overhoved noget at lave som astrofysik/astronom?
- Mener du at astronomi har påvirket verdenshistorien?
Med venlig hilsen 2 fremtidige astronomer
Hej Signe og kollega.
På vores hjemmeside under Ask Astro har vi svaret på et par OSO-opgaver i samme tråd som jeres, så kig først og fremmest der efter svar: https://phys.au.dk/vidensudveksling/spoerg-om-fysik-og-astronomi/
Der kan I også finde henvisninger til oplysninger om studieadgang og studieforhold i øvrigt.
Der kan ikke siges at være mangel på astronomer i Danmark, men vore kandidater får ligesom de fleste andre indenfor naturvidenskaberne ret hurtigt job - selvom det i mange tilfælde ikke er indenfor astronomi. Man opnår under studiet en meget bred kompetencevifte.
Jeg har oplevet mange gange, for eksempel under foredrag, at tilhørerne er forbavsede over, at man kan studere og arbejde med noget så spændende som astronomi - og få penge for det, så det må man vel kalde et rigtigt job. Men I vil også møde mange, som er skeptiske overfor, hvad det kan bruges til, ligesom al anden form for grundforskning.
Hvis I vil redde Verden, er det måske ikke lige astronomien, I skal kaste jer over i første omgang, men jeg kan love jer, at I bliver godt klædt på til at tage fat på mange problemområder, hvis ikke lige der ligger en stilling som lektor i astrofysik og venter på jer.
Vi glæder os til at se jer under fanerne efter gymnasiet. Husk at lade være med at vælge de “svære” fag fra for at få højere karakterer. Hos os tæller interesse, stædighed og fantasi meget mere end karaktererne.
mvh Ole
Hej Aarhus universitet, vi er 4 elever, vi har en problemstilling, der omhandler astronomi, vi har brug for hjælp til, da det er ret og sagt kun eksperter der ville kunne give et troværdigt og konkret svar.
Her er den:
En undersøgelse af muligheden for liv på andre planeter, er det en mulighed i fremtiden at oprette levevilkår for mennesker på disse andre planeter?
Fortsat god dag.
Mvh. Kerim, Rasmus, Mathilde & Asbjørn.
Hej Kerim, Rasmus, Mathilde & Asbjørn.
I skal til jeres undersøgelse søge under nøgleordet terraforming med hensyn til at kunne leve på andre planeter, og med hensyn til at finde liv, så er der utallige bøger, også på dansk og hjemmesider, hvor det emne behandles. Hvis I kører fast i nogle meget afgrænsede og præcise spørgsmål, vil jeg meget gerne hjælpe jer videre.
mvh Ole
december 2020
Hej! Vi er to astrofysiske interesserede unge piger.
Vi har en 9. klasses projektuge og har en masse ubesvarede spørgsmål til rummet som et alternativt habitat.
Det ville være en stor hjælp hvis De kunne hjælpe os med besvare dem.
Dette er spørgsmålene:
· Hvilke af vores exoplaneter mener du kunne være de mest mulige bosteder i fremtiden? -ingen, de er alt for langt væk
Hej Ole
Vi er nogle 8/9 klasser, der arbejder med projektopgaven i denne uge. Vores overemne i år er "2040", og vores underemne er "Rummet". Vi vil derfor gerne spørge dig, om du vil svare på nogle spørgsmål om rummet, som vi har formuleret? Vi vil blive meget glade, hvis du har lyst til at hjælpe os.☺
Venlig hilsen
Liva, Oliver, Gabriel og Mikkel
Vi er to Elever fra Viborg, vi ville sætte stor pris på hvis i/du har tid til at svare på vores spørgsmål, det ville hjælpe rigtigt meget.
Hilsen Lauritz og Jesper 8.B
Er det så nødvendigt at finde en ny planet man kan bo på? |
Hvilke faktorer afgøre om vi kan bo på en specifik planet. |
Hvilke planeter er det muligt at bo på? |
Hvornår kommer vi til at flyve afsted? |
Hvordan får vi fødevarer, og mulighed for at dyrke noget på marker? |
Hvordan får vi alle menneskene op til fremtidens boliger? og skal alle mennesker nødvendigvis op til en ny planet |
Hvordan får man vand? |
Hvordan kan man leve? skal man have en iltmaske på og er det muligt at lave en “falsk” atmosfære? Hvilke konsekvenser og fordele kommer det til at have for vores kommende generationer? |
Hvis vi kunne komme til alle planeter, hvilken vil så være den bedste mulige for fremtidige generationer? |
Er det muligt at bruge el til en raket? Hvorfor/hvordan? |
Hvilke muligheder har vi for at komme op på planeterne? |
Det her er bare nogle spørgsmål, fordi jeg interessere mig for det. de er ikke nødvendige for vores opgave. hvis vi nu bare ser på det teoretisk. Er det muligt at rejse med mere end C? Findes noget negativ energi og negativ masse? hvad er mørkt stof og mørk energi? kan det passe at rummet udvider sig med mere end C? er det muligt at gøre sådan med rummet? altså næsten ride på en bølge af rummet. eller er det bare en forestilling. |
Hej Lauritz og Jesper.
Jeg kan se, at I har gjort jer nogle gode overvejelser over emnet, men hvis jeg skulle svare på jeres spørgsmål, ville det jo have været mig, der løste jeres opgave, og det er ikke meningen.
De fleste nyere bøger på dansk om rumforskning og astronomi har også afsnit, som svarer på de fleste af jeres spørgsmål, så det er bare at komme afsted til biblioteket.
I kan også finde nogle svar for eksempel på disse hjemmesider:
God fornøjelse med jeres opgave.
Hej
Vi er to piger fra Sct. Hans Skole der er i gang med et projekt om stråling. Vi vil derfor høre jer om i ville hjælpe os ved at besvare disse spørgsmål:
- Hvor kommer stråling fra?
- Hvad er gamma/beta/alfa stråling?
- Hvilken stråling udsender solen?
- Hvordan påvirker stråling jorden?
- Hvilken indvirkning har stråling på os mennesker?
- Hvordan beskytter jordens magnetfelt os for stråling?
Håber i vil hjælpe os:)
Hilsen Anna og Alma
Kære Anna og Alma.
Det lyder som et spændende projekt, men også som et meget omfattende projekt. Mit første råd til jer er, at begrænse jeres antal af spørgsmål meget. Det andet råd er at gøre jeres skolearbejde selv! I kan finde svaret på alle jeres spørgsmål i for eksempel en fysikbog, et leksikon eller en bog om rummet eller på internettet. Det er forholdsvis enkle spørgsmål, som det ikke vil være svært at finde svar på. Vil vil ikke løse jeres opgave for jer, men hvis I efter grundigt at have gjort jeres hjemmearbejde kører fast i et eller andet meget afgrænset og konkret problem, vil jeg meget gerne prøve at svare på e-mail.
God fornøjelse med opgaven Ole
Hej Ole
Jeg går på Kobberbakkeskolen afd. Sjølund, og jeg har i denne uge projektuge.
Vi har overemnet viden, tro og overtro, og mit underemne er liv i rummet.
Jeg har derfor et par spørgsmål:
MVH. Liva
- nogenlunde samme svar fra IFA som i eksemplerne ovenfor.
Hej Ole.
Min gruppe og mig håber virkelig, at du vil svare på vores spørgsmål om astronomi, rumforskning og fysik. Vi er alle meget interesseret i det du arbejder med og det du arbejder med passer meget fint med vores problemformulering, som er:
“Hvordan fungerer energiforsyningen i Danmark og Sydkorea? Er der forskel på konsekvenserne for miljøet, når vi sammenligner det teknologiske Sydkorea med Danmark? Og hvad kan vi, som mennesker, gøre for at mindske udledningen af drivhusgasser, der fremskynder og forværrer global opvarmning? ”
De spørgsmål som vi gerne ville stille dig er:
* Hvad mener Stephen Hawking om global opvarmning?
* Hvad er hans løsningsmetoder?
* Er det muligt?
* Hvorfor? Hvorfor ikke ?
* Mener du det samme som ham?
* Tror du vi kommer til at overleve på denne her planet, hvis vi fortsætter med at forurene vores jord?
* Burde vi koloniserer rummet?
* Er det muligt i dine øjne?
Mvh. Aya, Zlatija og Freya
Hej Aya.
Jeres emne og de spørgsmål, du sender synes jeg ligger lidt langt fra hinanden, men under alle omstændigheder kan jeg ikke hjælpe jer ret meget. Vi forsker ikke på Institut for Fysik og Astronomi i energiforsyningsproblematikker på et praktisk niveau.
Jeg er ikke bekendt med, om Stephen Hawking har udtalt sig om global opvarmning, men det har han såmænd nok - han havde en vane i de senere år med at optræde ret politisk. Men han er jo altså teoretisk fysiker af fag; ikke klimaforsker.
Hvad jeg eventuelt måtte mene om Hawkings ideer og om vores overlevelsesmuligheder, er ikke relevant for jeres opgave. Tro og meninger hører ikke rigtig ind under vores arbejdsområder på naturvidenskab - vi arbejder med fakta.
Jeg kan sige med fuld sikkerhed, at det er muligt at kolonisere ihvertfald Mars. Rummet som sådant er stort! Men det vil under alle omstændigheder være et projekt, som vil vare hundredevis eller tusindvis af år.
mvh OJK
Som oftest spørger eleverne ikke igen med medre præcise svar. Man kan så håbe på, at de på opfordring selv er gået i gang med at søge information.
En gang imellem kommer der opfølgende spørgsmål, og det er rigtig godt.
Sommer tider kommer der endda tak for hjælpen.
Somme tider kommer der reaktioner tilbage, som ikke er så behagelige, som for eksempel i dette tilfælde:
Hvad sker der ved global opvarmning ?
Hvilke problemer får vi med global opvarmning hvis det bliver ved ?
Hvordan kan vi bremse global opvarmning ?
Hvordan ser fremtiden ud med global opvarmning hvis det bliver ved ?
Hvilken indflydelse har global opvarmning på levende organismer ?
hej jeg har nogle spørgsmål om global opvarmning vis du ville svare.
tak på fårhånd
hilsen L.
Hej igen L.
Jeg går ud fra, at din mail har krydset mit svar fra i mandags.
Også disse spørgsmål er nogle, som du sagtens kan finde svar på i bøger eller på internettet, og de er så brede, så vi ikke kan bruge tid på at besvare dem for dig.
Hvis du efter at have arbejdet grundigt med problemerne har meget afgrænsede og konkrete spørgsmål, vil jeg gerne prøve at hjælpe dig videre.
Venlig hilsen
Ole
hold din kæft din nar
du kan jo ikke hjælpe
