Hvordan opfører atomer og molekyler sig, når man beskyder dem med kraftige lasere? Her studerer vi de finere detaljer i de stoffer, som udgør den verden, vi lever i.
Hvordan opstod Universet? Hvordan har det udviklet sig siden? Hvordan fungerer stjernerne? Hvorfor er der exoplaneter omkring næsten alle stjerner, og hvad kan det fortælle os om os selv, og mulighederne for liv andre steder?
Research page: Exoplanets
Liv Hornekær's homepage
Dybt under de biologiske fænomener ligger fysikken og kemien, som nødvendige forskningsområder for forståelsen af den overordnede biologi og bioteknologi.
Stofferne opfører sig ofte forbavsende anderledes i grænseflader, altså ved overflader. Overfladefysik giver os forståelse af vekselvirkningen imellem den makroskopiske, den mikroskopiske og den atomare verden.
I størrelsesområdet 1/1 000 000 000 000 000 meter ser vi helt specielle fænomener, hvor for eksempel røg og støv har egenskaber, som sammenknytter materialeegenskaber og atomernes fysik.
Både kvantemekanikken, atom- og kernefysikken og systemer bestående af mange dele eller partikler skal betragtes og beregnes som statistiske fænomener. Statistisk fysik er et umådeligt nyttigt værktøj på mange områder.
I atomkernernes verden foregår de processer, som vi forbinder med kernekraft, stjernernes energiomdannelse og grundstoffernes oprindelse. Radioaktiv stråling, og vores viden om dens nyttige og skadelige virkninger på fast stof og organisk væv er en del af kernefysikken.
Hvordan påvirker stråling de faste stoffer. Hvad skal der til for at udvikle nye materialer til brug i elektronik og andre industrielle anvendelser. Hvorfor har et stofs overflade ofte helt anderledes egenskaber end stoffets indre?
Forskere fra IFA er dybt involverede i arbejdet ved kerneforskningscenteret CERN i Genève; både i anvendelserne af den enorme accelerator og i udviklingen af nye metoder og detektorer.
Med instituttets acceleratorer studeres isotopsammensætningen af mange typer materialer. Det bruges til datering og til studier af materialernes oprindelse i forbindelse med arkæologiske fund, til analyser af mange former for miljøkemiske og atmosfæriske prøver, og til geologiske og retsmedicinske undersøgelser.
I vindtunneltanken i kælderen under instituttet simuleres forholdene på overfladen af Mars. Hvordan påvirkes kommende dele til rumsonder af de ekstreme trykforhold, temperaturer og det allestedsværende støv på den røde planet?
