Anders spørger: Jeg har hørt, at ISS hele tiden “falder” ned mod jorden – hvordan virker det?
John Leif Jørgensen, DTU Space svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:
ISS flyver med en hastighed der præcist passer med at den når ud over jordens horisont, selvom den hele tiden er i fald mod jordens centrum. Tænk på en kanonkugle. Hvis kanonen er rettet vandret, vil den flyve fremad pga krudtladningen, men den falder ned på grund af jordens tyngdefelt. Hvis man skyder med større hastighed, vil kuglen flyve længere før den rammer jorden. Hvis man skyder præcist så hårdt at den flyver ud over jordens horisont, vil den være i evigt fald mod jorden centrum, men fortsætte med at flyve da jorden krummer væk. Vi siger at den er “i bane” om jorden. Man kan også sige, at rumstationen hele tiden ‘rammer ved siden af’ Jorden – og det gælder alle andre satellitter også.
- desuden bremses rumstationen og alle andre satellitter op på grund af gnidning med atmosfærens molekyler. Satellitterne taber derfor bevægelsesenergi, og deres baner ændrer sig, så de hele tiden nærmer sig Jorden, for til sidst at brænde op i atmosfæren eller falde ned. Det sker hurtigere des lavere satellittens bane er. Rumstationen kredser for eksempel cirka 418 km over jordoverfladen, og den skal have korrigeret sin bane nogenlunde en gang hver måned for ikke at falde ned.
Dan spørger: Er det muligt at skabe en kunstig tyngdekraft i rummet?
Professor Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:
Tyngdekraften som vi kender den på Jorden, skyldes Jordens store masse som tiltrækker os. Det er muligt at skabe den samme virkning som tyngdekraften, ved at bygge et roterende rumskib og så bo på indersiden af rumskibet. Hvis rumskibet roterer hurtigt nok, vil der kunne skabes en tyngdekraft som svarer til den vi har her på Jorden. Så, ja, vi kan godt skabe kunstig ”tyngdekraft” i rumstationer i rummet.
Jeg er cand. mag. i Litteraturvidenskab og studerer for øjeblikket på kunstakademiet.
I forbindelse med realiseringen af et kunstprojekt/værk leder jeg efter nogen, som ved noget om, hvad der teoretisk set skal til for at få et agern til at spire i rummet. Hvad ville det kræve af et drivhus/green house/pink house, for at dette kunne lade sig gøre og hvordan ville sådan en konstruktion evt. tage sig ud, bestanddele og dimensioner?
Kort om mit projekt:
I 1982 lavede den tyske kunstner Joseph Beuys et stort værk på kunstbiennalen “Dokumenta”. Værket bestod i at plante 7000 egetræer i den tyske by Kassel. Det sidste træ blev plantet af hans søn i 1987.
(Jeg har vedhæftet en mere grundig beskrivelse af det oprindelige projekt og ikke mindst idéen bag.)
Jeg har fået fat i et agern fra et af disse træer, som på den ene side er et ganske almindeligt egetræ, men på den anden siden, rummer en idé og en symbolik, som er tilført træet gennem kunstnerens aktivitet. Min ambition er at lave en model/konstruktion af et “vækstkammer”, som kunne fungere i rummet, hvor den idé, som ligger i Beuys’ egetræer, kan få lov til at spire, både fysisk og mentalt. Som kunstværk bliver det altså også et billede på en idé (agernet), der bliver ført ud i fremtiden og videre til det næste sted, hvor mennesket begiver sig hen (rum-drivhus).
Det helt optimale ville være at finde måde at sende det lille agern ud i rummet, selvom jeg ved, at det nok bliver en vanskelig opgave. Venlig hilsen Christian.
Professor i astrobiologi Kai Finster, Stellar Astrophysics Centre og Bioscience svarer:
Umiddelbart skulle det ikke være et problem at spire Beuys agern i rummet. Du skal bare sørge for, at det pakkes ind som om det var på jorden. Kimbladene og roden vil nok få sig nogle orienteringsproblemer, da de har brug for tyngdekraften for at finde vej- dvs. mærke hvad der er op og hvad der er ned.
Det eneste sted hvor det pt kan lade sig gøre- at spire frø i rummet-, er den international rumstation (ISS). På ISS har man spiret en række planter- du kan læse om det, hvis du leder under https://en.wikipedia.org/wiki/Plants_in_space. Her kan du læse om “rumplanternes” historie. Med andre ord- du skal kontakte NASA eller ESA eller begge to og overbevise dem om, at Beuys kunstværk er umagen og omkostningerne værd til at tage sig en tur til ISS. Med store sandsynlighed og belært af egen erfaring, kommer det til at tage mange år, inden Beuys agern ankommer på ISS- hvis den – ISS- stadigvæk findes til den tid.
Benjamin skriver skoleopgave:
Hej IFA. Jeg har nogle spørgsmål, jeg gerne vil høre jeres mening på, og eventuelt bruge dem i min projekt fremlæggelse, hvor jeg arbejder med rumfart/rumforskning
Spørgsmålene:
1. Jeg høre hele tiden om Elon Musks mission om at koloniser Mars. Men vil det overhovedet være muligt for os mennesker, at vænne os til livet på Mars både fysisk og psykisk?
2. Hvis vi siger det lykkes at komme til Mars og bo der. Hvordan kan vi så sørge for mad, vand, og energi på lang sigt?
3. Ville det ikke være bedre at bosætte sig på månen i første om gang?
4. Hvad vil vi få ud af at koloniser andre planeter?
Mvh Benjamin 9.klasse.
Svar:
Hej Benjamin.
Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet har ikke nogen meninger om rumforskning og kolonisering i rummet. De forskellige forskere har givetvis deres egne meninger, og dem kan jeg ikke redegøre for, eller tage ansvar for.
Der er masser af uafklarede spørgsmål med hensyn til langvarige ophold på Mars og Månen. Hvis du spørger en adfærdsbiolog, vil jeg tro, at svaret på dit spørgsmål nummer 1 er ja, for mennesker har vist sig at kunne vænne sig til meget ekstreme forhold i tidens løb.
Dit spørgsmål 2 og 3 kan du selv finde svaret på ved at studere de forskellige projektforslag. Du kan starte for eksempel med Helle og Henrik Stubs udmærkede oversigtsbog “Rejsen ud i rummet”.
Spørgsmål 4 er let: mere viden!
mvh OJK
Vi er tre drenge fra syvende klasse. Vi er i gang med projektopgave, så vi ville bare lige høre om i ville svare på nogen spørgsmål.
Hvor tæt er vi på at kolonisere rummet?
Hvilken planet er den mest mulige at kolonisere?
Synes du at det er en god ide at sende en 3D printer op i rummet som bygger huse der oppe?
Kærlig hilsen Siilas, Oscar og Frederik.
Et svar af en slags:
Det var jo dejligt korte spørgsmål, men meget meget svære at svare på, I må selv lede videre i bøgerne og på Internettet. Helle og Henrik Stubs bog ‘Rejsen ud i Rummet’ er et rigtig godt sted at starte. mvh OJK
Magnus spørger: Hvor lang tid tager det at flyve til månen? Og mars?
John Leif Jørgensen, DTU Space svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:
Vi kan flyve til månen på ca. 3 dage (1/3mio km), mens det tager meget længere at flyve til Mars. Afhængigt af hvilken mission der er tale om, vil turen til Mars (ca. 100mio km) tage mellem 2mdr og 1 år. Normalt bruger vi 6-7mdr til turen for at være så økonomisk som muligt.
Alina spørger: Hvad er det svære ved at komme væk fra Mars igen, når først man er der?
John Leif Jørgensen, DTU Space svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018: For at forlade Mars igen, skal man først fri af atmosfæren selvom den er svag, og så skal man opnå bane hastighed, det koster en raket med ca. halvdelen af de kræfter det koster at forlade jorden. Dernæst, når man er i bane om Mars, skal man videre hjem til Jorden. Det koster igen omtrent samme raketkraft. Og så skal man bremse op ved jorden. Igen ca. samme raketkraft. Den eneste mulighed som vi arbejder med for tiden er følgende: 1) Et langsom men effektiv rum-slæbefartøj (space-tug), slæber returraketten ud til Mars og sætter den i bane. 2) Herefter, sender vi mennesker til Mars og lander dem, hvor de så laver det de skal. 3) Den tomme løfteraket de kom med, bliver tanket op med ilt og metan vi får ved at kløve Mars atmosfære og høste vand i undergrunden. 4) Løfteraketten fører menneskene op til returraketten som bringer dem tilbage Jorden. Muligt, men ikke let.
Karl spørger: Hvor langt ud i rummet kan vi navigere rumfartøjer fra jorden?
John Leif Jørgensen, DTU Space svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:
Vi styrer rumfartøjer via radiosignaler fra jorden. Indtil nu, er Voyager satellitterne de der er længst væk. Ca. 100 gange afstanden sol-jord er grænsen for hvornår vi ikke længere kan tale med dem.
Simon spørger: Hvornår langt skal vi ud i fremtiden, før Elon Musks og Spacex’ vision om genbrugelige rumraketter bliver en realitet?
John Leif Jørgensen, DTU Space svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:
Faktisk genbruger SpaceX allerede deres første trin af deres løfteraket Falcon-9. Andet og evt. tredje trin går tabt, men som Elon Musk siger, udgør første trin 80% af omkostningerne. Så vi er der næsten allerede. De fleste af konkurrenterne er kun ved overvejelserne.
Vi er to piger fra 9. Klasse. Vi skal snart til afgangsprøve i den nye tværfaglige naturfagsprøve, og vi har valgt emnet ”Mad i Rummet”, hvilket vi synes er super spændende. Vi er meget interesserede i at finde ud af, hvordan de på ISS dyrkede salathoveder, og hvordan det kunne lade sig gøre med de anderledes forhold på rumstationen.
Vi kan se, at du tidligere har svaret på spørgsmål ang. Andreas Mogensens ophold på rumstationen, så vi tænkte på, om du mon kan svare på vores spørgsmål. Hvad plantede man salaten i, hvordan fik de vand, næring og lys, og hvordan sørgede man for, at de voksede den rigtige vej ift. At man ikke oplever tyngdekraften?Har planter og andre levende væsener brug for mere næring (eller speciel kost) oppe i rummet. Hvad er de særlige vækstpuder som bliver brugt til at dyrke afgrøder (salat) består af. vi læste nemlig på biologi.gyldendal at planterne bliver groet i nogle særlige vækstpuder, men det er ikke til at finde nogle steder hvad de består af, eller hvad de er.
Et andet spørgsmål vi rigtig gerne vil have svar på er, hvad man gør af astronauternes afføring? Vi tænkte på, om man evt. kunne bruge det til gødning? I så fald, hvordan tror du det kunne lade sig gøre?
Vi håber du kan hjælpe os
Hilsen Clara og IdaSvar
Det er nogle gode emner, I har valgt, men det er ikke noget, som jeg har beskæftiget mig særligt dybt med. De planter, som man har ladet spire og vokse i rummet er sået i et neutralt vækstmedie, som f.eks. glasuld, for man vil ikke have de milliarder af bakterier med op, som er i jord.
Jeg har fundet denne reference til Veggie root mats, som fortæller, at materialet er Nomex. Så kan I tage den videre derfra selv: https://ntrs.nasa.gov/search.jsp?R=20140002571
Rummad: man har ikke brug for mere næring, mens man er i rummet. Af praktiske hensyn har man mad med, som er let at fordøje, så der ikke er behov for at komme af med så meget afføring. Det er nemlig ret upraktisk at bruge et toilet i lav tyngdekraft, så jo sjældnere des bedre. Desuden sker der i lav tyngdekraft en afkalkning af knoglerne, ligesom ved knogleskørhed, så derfor tilstræber man kost med højt calciumindhold. ud over det, er der blot brug for en varieret kost (for at det ikke skal blive kedeligt).
I øjeblikket bliver astronauternes og kosmonauternes afføring ikke brugt til andet end medicinske undersøgelser – noget af det bliver taget med ned til lægerne – men på længere rumrejser har man planer om at bruge det til gødning, ligesom man jo allerede nu genbruger urin. Som Andreas har sagt til et foredrag: Den kaffe vi drak i går er den kaffe vi drikker i dag!
I kan selv finde rigtig meget mere på esa’s hjemmesider og også på NASAs, hvis I leder lidt omkring. I er jo ikke de første, som har valgt disse emner, og der er masser af stof, i hvert fald hvis I vil give jeg i kast med det engelske. På dansk er der ikke ret meget, men gå i gang med google.
Hej vi er to 9. klasses elever som gerne vil stille nogle spørgsmål om bla. den satellit i vil sende op i kredsløb om jorden. Vi skal bruge det til en projektopgave, hvor vi skal snakke med nogle eksperter.
Vi håber du har lyst til at svare.
Vi har tid det meste af mandag-torsdag fra 9-15.
Vi kan skype, facetime, eller komme ned på universitetet.
Svar tilbage på denne mail, eller ring til en af os
Vh B og B
Svar:
Når I har sat jer grundigt ind i de hjemmesider med informationer, som vi har omkring Delphini-1 projektet, vil jeg meget gerne finde en medarbejder, som kan hjælpe jeg videre i jeres projektopgave.
Vi vil altså ikke bruge af vores tid til at fortælle jer om de helt almindelige ting i projektet. Kun hvis I kører fast i et eller andet, og har nogle meget afgrænsede spørgsmål, som vi meget gerne vil have sendt på mail i forvejen – for eksempel til min mailadresse.
link til hjemmesiderne (og desuden er vi på Twitter og facebook med projektet også): http://projects.au.dk/ausat/delphini1/
God fornøjelse med arbejdet.
Samme dag kom der så endnu en mail fra B&B:
Tak fordi du tilbyder at du(eller en af dine medarbejdere) vil svare på nogle spørgsmål.
Vi kan sagtens forstå at i har et stramt program.
Vi læser om projektet, og skriver igen hvis vi har spørgsmål omkring det.
Tror du at du, (eller en af dine medarbejdere) ville svare på spørgsmål ikke relateret til satellitten, men mere generelt? Et af de spørgsmål kunne feks. være:
Hvorfor er det det værd (eller er det altid det?) at bruge penge på at udforske og observere rummet?
Eller: Hvor langt tror du selv, mennesket kan nå ud i rummet, hvad tror du er realistisk?
Det ville være interessant for os, fordi vi skal bruge holdninger og svar på problemer, og ikke kun viden og information.
Det ville også være interessant at få en eksperts holdning til sådan et spørgsmål.
Og svaret:
I naturvidenskab arbejder vi ikke med holdninger, men med målinger og fakta.
Min personlige mening er, at det er værd at forske i det hele taget, fordi vi alle sammen bliver klogere og får et bedre liv af det. Om det så er pengene værd, er jo noget som politikerne bestemmer.
Hvis man ikke ønsker at komme tilbage til Jorden, kan mennesker nå meget langt. Det er ikke urealistisk teknisk set at bygge et rumskib drevet af f.eks. en ionmotor, som kan opnå hastigheder i nærheden af lysets, og så kan man indenfor en levetid komme langt indenfor vores egen galakse.
Den slags spørgsmål er der skrevet tykke bøger om, så det er et enormt emneområde at sætte sig ind i. Det ligger nok udenfor omfanget af jeres opgave, men er mere et universitetsstudium.
Og så kom der endnu en række spørgsmål, hvor svarene blev skrevet ind i svarmailen:
Hvis nu menneskeracen skal overleve i lang tid, Mener du så at vi har brug for flere planeter end jorden, og hvorfor?
Der er en reel risiko for, at Jorden bliver ramt af større himmellegeme, en asteroide i fremtiden. Det er sket flere gange før, og resultatet har været, at en meget stor procentdel af livsformerne på Jorden er uddøde. Det kunne være en grund til at sprede menneskeheden lidt ud. Det er dog ikke realistisk med den fysik, vi kender til idag, at tænke på andre steder end planeter og måner i vort eget Solsystem.
Er det det værd at bruge så mange penge på at udforske rummet, og hvorfor?
Det er politikerne, som afgør hovedlinierne i, hvad der skal forskes i i Danmark. De har ment, at det er pengene værd af forske, blandt andet i rumforskning, i det omfang, som der er givet bevillinger til – det kunne være jeres opgave at finde ud af, hvor meget det er!
Forskning i f eks medicin gør jo at noget der var en dødelig sygdom får 100 år siden, slet ikke er farlig mere i den vestlige verden, Så er det det værd at bruge så mange penge på at udforske rummet, når man kunne bruge dem på at redde liv, og hvorfor?
Det er en politisk afgørelse, ligesom der jo er diskussion om, om man skal bruge penge på altid at helbrede, hvis man kan.
Hvornår tror du vi har mennesker på mars?
Min tro i den sammenhæng er intet værd. Hvis der bevilges penge til det internationalt, vil der kunne være mennesker på Mars i løbet af 10-20 år.
Hvilke store gennembrud tror du der vil ske i den nærmeste fremtid?
Vi regner med, at der vil være fundet liv på exoplaneter indenfor de næste 10 år. Ud over det, vil jeg ikke komme med bud, netop fordi det vil være baseret på tro og ikke på viden.
Vi er to 9. Klasses drenge der er i gang med et projekt om mennesker på mars.
Vores problemformulering er således (vores overemne er grænser):
Mennesker har længe higet efter at indtage rummet, først var det månen, og nu går mennesket efter mars. Der er nogle spørgsmål;
Er det teknisk muligt? Er det fysisk muligt for mennesker at leve der? Hvor er grænsen for hvor mennesker kan bo?
Vi har prøvet at få fat i en forsker, dog uden held. Vi ville spørge om det var nogle spørgsmål i måske kunne svare på.
Hvis I kan, så kommer de her:
Vi har set science fiction filmen The Martian, hvor der er et fartøj der går i kredsløb om mars. Fra det fartøj fløj de ned på mars med et Mars Descent vehicle. Da de så skulle tilbage til jorden brugte de et Mars ascent vehicle som bragte dem op til fartøjet der var i kredsløb. Derefter fløj fartøjet i kredsløbet tilbage til jorden. Er det en mulighed i virkeligheden og ville det være en god løsning?
Sv: Det er samme ide som blev brugt ved Apollomånelandingerne, og det er en af de ideer, som projektstudierne koncentrerer sig om
Hvornår er det realistisk at få en succesfuld bemandet mission til mars? I 2025?
Sv: I al den tid, jeg kan huske, har man sagt ‘om 30 år’, og det siger man stadig – det er især et spørgsmål om penge. De tekniske problemer kan nok løses på kortere tid, hvis viljen politisk er der. Se f.eks. Elon Musks projekt.
Tror du Mars One bliver til noget?
Sv:Nej! Det er et realityshow koncept
Hvorfor er Mars One så meget foran NASA’s tidsplan når NASA har arbejdet med mars siden 1960’erne og Mars One først startede i 2012?
Sv: Ideen er baseres på noget helt andet – ikke på sikkerhed, og ikke på at vende tilbage til Jorden. Og så er det jo altså et realityshow; ikke et rumprojekt
Hvorfor higer mennesket så meget efter at komme derop?
Sv: Det, som gør os til mennesker er blandt andet at vi søger grænser
Mange forskere snakker om at danne en atmosfære med CO2 til at varme planeten op. Vil det gå over gevind eller vil mennesket kunne styre det der?
Sv: Det ved vi ikke nok om klima til at kunne sige – og terraforming af Mars er et projekt, som vil vare titusinder af år
Vil mennesket nogensinde være i stand til at gå på mars uden beskyttelse som en astronaut-dragt?
Sv: Kun hvis vi kan skabe en atmosfære
Har vi, med Mars nået grænsen for, hvor mennesker kan leve?
Sv: Nej!
Spørgsmål fra elev i 9. klasse i november 2016:
Mit emne er omkring rumforskning i fremtiden ift. magt og hvilken indflydelse det har. Jeg har et spørgsmål til dig som jeg håber du vil svare på og som jeg kan bruge i min fremlæggelse som kilde! Spørgsmålet lyder; hvilke paralleller/forskelle kan man trække imellem rumkapløbet under den kolde krig og fremtidens kapløb til at få mennesker på mars?.
Dit spørgsmål er absolut relevant og velformuleret, men enormt bredt – det er emne nok for en hel bog, så det kan jeg ikke overkomme at svare på, og desuden er det jo dig og ikke mig, som skal skrive opgaven!
Jeg kan anbefale dig at finde mere i for eksempel en af de bedste bøger om rumforskning, Rejsen ud i Rummet, af Helle og Henrik Stub. ojk
Tre 9. klasse elever har valgt levevilkår i rummet som deres projekttema. De skriver:
Vi er lige nu i gang med et projekt omkring livet i rummet. Vores problemstilling handler om, hvordan et menneske får opfyldt sine levevilkår på en rumrejse, og hvad der skal til for at gennemføre en rumrejse. Vi har derfor et par spørgsmål omkring rummet, som vi håber, at du kan svare på. Hvis du ikke er den rette til at svare på spørgsmålene, kender du måske en anden vi kan prøve at skrive til?
Enten kan du svare her over mail, ellers kan vi evt. ringes ved.
Spørgsmålene lyder:
– Hvordan sørger man for, at der under en rumrejse altid er vand? Og genbruger man vandet?
– Vi har læst os frem til, at man ikke destillerer spildevand. Hvordan kan det være?
– Kan man på nogen måde få energi i løbet af rejsen? F.eks. v.h.a. solpaneler?
– Hvad gør man af spildevandet og forskellige affaldsstoffer i rummet?
– Har kroppen brug for den samme mængde energi, når man er i rummet som på jorden, nu når man ikke bruger så meget energi på at bevæge sig, pga. den manglende tyngdekraft?
– Hvorfor skal man være godt trænet for at komme op i rummet, nu når man jo ellers bruger færre kræfter på at bevæge sig i rummet?
– Mener du personligt, at det er rimeligt at bruge så mange penge og udlede så meget CO2 for at sende en raket i rummet?
Vi håber at høre fra dig hurtigst muligt, gerne inden onsdag i næste uge. På forhånd tak! Hilsen M, F og E
Svar:
Jeres gode spørgsmål tyder for mig på, at I ikke endnu har sat jer ret meget ind i rumforskning, og hvis jeg svarede på dem, ville det jo være mig, der løste jeres opgave.
Jeg kan anbefale, at I går på biblioteket, søger på internettet med nogen skepsis, og spørger jeres lærer om råd. Der findes for tiden et par gode bøger, som nok kan være jer til hjælp: Andreas Mogensen: Min rejse til rummet og Helle og Henrik Stub: Ud i rummet.
Hvis I derefter kører fast, og stadig ikke kan finde svar på helt præcise og meget afgrænsede spørgsmål, vil jeg meget gerne hjælpe jer videre.
God fornøjelse med opgaven
mvh ojk
Kan de enorme bælter af rumskrot omkring jorden, være årsag til den globale temperaturstigning?
Med venlig hilsen AH.
Kære AH.
Det korte svar på dit spørgsmål er: nej, det kan de ikke.
Et bud er, at der flyver omkring 20.000 stykker rumskrot rundt om Jorden med en størrelse på over 10 cm. Dette rumskrot dækker et areal på omkring 200 m2. Til sammenligning dækker Jordens overflade et areal på omkring 5.000.000.000.000 m2. Dette vil sige, at rumskrottet skygger for omkring 0,000000004% af det lys vi modtager fra Solen. Vi ved, at Solens udstråling de sidste 30 år har ændret sig med omkring 0.1% og det forventer vi ikke har haft nogen betydning for Jordens klima. Hvis rumskrottet derfor skulle have nogen betydning for Jordens klima, skulle der, med andre ord, nok være over 10 millioner gange så meget af det.
Man har dog overvejet muligheden for at sende ting op i rummet, der kunne afhjælpe globalopvarmning. Denne disciplin kalder vi ofte for ’geoengineering’. Her har man bl.a. overvejet at sende 16 trillioner (16.000.000.000.000.000.000) små diske op, der hver skulle have et areal på 0.6 m2 og som derfor skulle kunne skygge for 2% af lyset fra Solen, hvilket ville kunne bremse den globale opvarmning.
Mvh.
Christoffer Karoff
Postdoc
Institut for fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.
Hej Ole Knudsen
Vi er 2 drenge fra Tingløkkeskolen, Odense SV, som er interesserede i et muligt interview angående de store mængder penge, som går til rumforskning. Interviewet kommer i forbindelse med et projektarbejde, hvor vi hurtigt rettede vores fokus på det moralske ved at spendere så mange penge til rumforskning. Kunne pengene i stedet være gået til grøn energi eller til at mætte fattige børn i Afrika? Vi stødte på dig i forbindelse med en artikel skrevet af journalisten Charlotte Price Persson, for Videnskab.dk, som hed: ”Hvorfor bruge penge på rumforskning, når børn sulter?” hvor du bl.a. var inde på, at man ikke kunne retfærdiggøre det medspinoffs.
Vi er interesserede i at høre dine argumenter og dine tanker om emnet, da vores problemformulering foreløbigt lyder som følger: ”Hvordan kan man berettige, at man vælger at spendere så mange penge til rumforskning frem for globale kriser?”
Vi kunne forestille os et eventuelt skype opkald, da afstanden er betydelig, med lydoptagelse og eventuelt skærmoptagelse efter dit behag.
Hvis du har lyst ville det være rart, hvis du kunne kommer med nogle tider. Den 27, 28 og 29 passer os bedst, men senest den 30.
Vi håber, at vi hører fra dig, Mvh. Bastian og Andreas
Hej Bastian og Andreas.
Det er et spændende projekt, og et velforberedt oplæg. Det er jo et politisk og personligt spørgsmål mere end et videnskabeligt, så måske skulle I tænke mere i den retning, når I søger efter een at interviewe. I øvrigt mener jeg ikke at interveiwformen egner sig til skoleopgaver. Prøv at søge for eksempel på spørgsmål og svar delen på phys.au.dk, og ellers held og lykke med jeres opgave.
mvh Ole
Jeg har let ved at visualisere, tegne og forklare (for andre) hvorfor Månen ses højere på himlen om vinteren end om sommeren (e.g. ved kulmination).
Jeg kan modsætningsvis ikke gøre det samme for e.g. GPS- eller Galileo-satellitter, som har en omløbstid på omkring 100 minutter og en inklination omkring 55 grader.
Jeg forstiller mig, at baneplanet ligger konstant i forhold til stjernehimlen (som Månen).
Eller er det den fundamentale fejl hos mig ?
Med andre ord, at satellitterne i deres bane, udover den acceleration som holder dem i jord-banen, OGSÅ har en acceleration som drejer baneplanet i rummet så der netop ikke bliver en sommer-vinter variation .......
MVH Jan
Hej Jan
Navigationssatellitterne, og i øvrigt alle andre satellitter, som kredser om Jorden har en fast inklination i forhold til Jordens ækvator; ikke i forhold til ekliptika som Månens bane har en fast vinkel (ca 5° i forhold til). Satellitbanerne oplever også en drejning af deres baneplan især på grund af Jordens afvigelse fra kugleform, men også, i langt ringere grad, påvirket af Månen, Solen og især Jupiter. Det får satellitbaner til at præcessere - de ligger ikke fast i forhold til hverken Jordens bane eller stjernehimlen, men raten afhænger kraftigt af banens eccentricitet og inklination. Det har intet at gøre med sommer-vinter.
Og grunden til, at vinterfuldmånen står højt hvert år, er jordaksens faste retning i årets løb; den samme effekt som at Solen står højt til middag om sommeren. Desuden står vinterfuldmånen ekstra højt (de samme ca 5°) nogle år, og ca 9 år efter står den ekstra lavt - den samme vinkel, på grund af månebanens præcession, som varer 18,6 år.
mvh Ole.
Hej Ole
Kender du noget til personer/virksomheder i DK, som arbejder med mad i rummet.
Vi arbejder med en ide om at bruge melorme, som proteinkilde til astronauter bosat i rummet.
Men vi har svært ved at finde nogle, der forsker i det emne i DK.
Kender du til nogen, der arbejder med mad i rummet, som mine elever kan kontakte?
Vi skal deltage i Scandinavian Innovation Award inden for FIRST LEGO League d. 11.2 og er ved at uddybe vores rapport, som vi blev nomineret på.
Se evt. vedhæftede.
Vi mangler at skrive noget om økonomien i vores rapport.
Det med melormene er de godt i gang med at regne på.
Men ved du, om man kan sige en ca. kilopris for opsendelse af materialer til fx Mars.
Vh Vita - Hedemølle Efterskole
Hej Vita.
Der er jo historien om det måltid, som Andreas Mogensen fik med til ISS, men det er jo nok ikke lige det, I har brug for: https://www.bt.dk/danmark/hilsen-fra-rummet-her-viser-astronaut-andreas-sin-mad-frem
men han havde også nogle snacks med, udviklet af en dansk virksomhed i projektet MELONDAU, hvor ideen er at genbruge affald på et rumskib til fremstilling af mad. Jeg vedlægger et dokument fra den gang, og så kan I selv gå videre derfra.
I vores blog med spørgsmål og svar, har jeg tidligere skrevet dette:
"Rummad: man har ikke brug for mere næring, mens man er i rummet. Af praktiske hensyn har man mad med, som er let at fordøje, så der ikke er behov for at komme af med så meget afføring. Det er nemlig ret upraktisk at bruge et toilet i lav tyngdekraft, så jo sjældnere des bedre. Desuden sker der i lav tyngdekraft en afkalkning af knoglerne, ligesom ved knogleskørhed, så derfor tilstræber man kost med højt calciumindhold. ud over det, er der blot brug for en varieret kost (for at det ikke skal blive kedeligt).
I øjeblikket bliver astronauternes og kosmonauternes afføring ikke brugt til andet end medicinske undersøgelser – noget af det bliver taget med ned til lægerne – men på længere rumrejser har man planer om at bruge det til gødning, ligesom man jo allerede nu genbruger urin. Som Andreas har sagt til et foredrag: Den kaffe vi drak i går er den kaffe vi drikker i dag!
I kan selv finde rigtig meget mere på esa’s hjemmesider og også på NASAs, hvis I leder lidt omkring. I er jo ikke de første, som har valgt disse emner, og der er masser af stof, i hvert fald hvis I vil give jeg i kast med det engelske. På dansk er der ikke ret meget, men gå i gang med google."
En kilopris til Mars er endnu alt for tidlig at beregne. Jeg mener, at Elon Musk et sted har nævnt noget om, hvad han mener, prisen skal ned på, men det kunne jeg ikke lige finde, og det er jo måske noget helt andet, det ender med.
held og lykke med opgaven. mvh Ole.
Hej Ole
Vi skriver til dig, da vi er i gang med et skoleprojekt angående livet i rummet. Skoleprojektet vi er i gang med er en del af first lego league konkurrencen, der afholdes for 7. klasser hvert år. Vi tænkte at I ville være de rette at spørge til råds om vores ide.
Vi har fået den ide at vi vil gøre det muligt for astronauter oppe i rummet, at spise mad som krummer, og også, kunne rede sit hår - så både krummer og hår ikke sætter sig fast i diverse knapper osv. Vi vil lave en plastsøjle der kan trækkes ned fra “loftet”, så astronauterne kan gå ind i den og spise f.eks. kage. Øverst i den, vil der være en sugeanordning som der (efter man har spist), kan suge krummer op, og derefter genbruge dem. Når man har spist og krummerne er suget op, går man ud af “beholderen”, og så kan man klappe den sammen.
Vi ville høre om i synes det er en god idé at lave det her, og om det kan bruges. Synes I der er nogen ting vi skal lave om, eller tilføje? Konkurrencen afholdes den 10 november, så hvis i har mulighed for at svare inden da, må i meget gerne det.
Mvh. Olivia, Ofelia, Marinus og Maja fra 7.kl.
Hej Maja, Olivia, Ofelia og Marinus.
Det ville jeg i hvert fald elske, hvis jeg var ombord på ISS, for jeg kan godt lide kager, som krummer! Som ide til FLL mener jeg, det er en rigtig fin ting, og der er masser, som I kan overveje i den forbindelse. Jeg vil ikke komme med forslag til ændringer - det skal I selv finde ud af, men blot nævne, at der ombord på rumstationen MIR var en brusekabine af næsten samme design som jeres, og at den blev opgivet. I må selv opdage hvorfor, og hvorfor der måske vil være samme problem med jeres kagecylinder.
Med venlig hilsen
Ole
Hej Julie.
Det er ret så omfattende spørgsmål, du stiller, men jeg skriver nogle korte svar ind, så du har noget at gå videre med.
Dette link giver lidt mere om livet ombord på rumstationen: https://www.engadget.com/2014/11/04/international-space-station-explainer/?guccounter=1
mvh Ole.
Hej Ole.
1 Er det et problem, med at astronauter har brug for alenetid, når de er i rummet?
Hvis ja, hvad gør de så?
Vi har alle sammen brug for at være alene en gang imellem. På den internationale rumstation ISS er der 5 kabiner, hvor astronauterne kan opholde sig for at sove, hvile sig eller for eksempel kommunikere med deres venner og familie via radiotelefon eller skype. Kabinerne er på størrelse med en telefonboks. Andreas Mogensen fik ikke nogen kabine, da han var ombord i 2015, så han sov i det europæiske modul Columbus. Der er en fin video, hvor han fortæller om det. I ISS er der mange afdelinger, så der kan man også finde lidt fred en gang imellem. De bruger rigtig meget af deres fritid til at kigge ud ad vinduerne i Cupola.
2. Hvad gør man, hvis man bliver alvorlig syg under rumrejsen?
Enten dør man - det er ikke sket endnu - eller også bliver man nødbehandlet. Alle astronauter og kosmonauter har en grundlæggende træning i førstehjælp, og de har kontakt til læger på Jorden, og der er et større apotek ombord. Når patienten er stabiliseret overvejer man, om personen skal hentes ned på Jorden akut (er heller ikke sket endnu), eller om det kan vente til en passende lejlighed, hvor andre alligevel skal ned. På længere rumrejser f.eks. til Mars må man klare problemerne undervejs.
3. Er der et rum i rumskibet, hvor man kan være alene? Er besvaret.
4. Kan man kommunikere med venner og familien under rumrejse?
er besvaret
5. Hvordan er det at være væk fra alt og alle så længe?
Ofte er de rumrejsende i forvejen vant til at være væk i lange tidsrum. Nogle er forskere og nogle er militærpersoner. Flere har fortalt om hjemve, og alle er glade for at komme ned igen, men mange er også ivrige efter at få en ny tur.
6. Hvor lang tid vare en normal rumrejse?
Andreas tur på 8 dage var en af de korteste. Der har været kosmonauter i rummet i over et år uden afbrydelse. Det kan du finde lister over på WikiPedia.
Rejsen til Mars vil tage cirka tre år før man kan være hjemme igen.
Hilsen Julie fra Vildbjerg skole.
