Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Klimaforskning

Global opvarmning

Hej.

Jeg har et lidt længere spørgsmål, som nok ikke lige er sådan at svare på. Men min tanke var, at om nogen, så burde folk hos jer have lidt mere styr på det end os lægmænd.

Mit spørgsmål går på hele CO2-problematikken. Nu om dage bliver der slynget om sig med ord i stil med: "Den globale opvarmning er en realitet, og vi mennesker er skyld i det." Og det gælder alt fra politikere verden over, studieværter som Jon Stewart, og endda højt profilerede videnskabsfolk som Neil deGrasse Tyson og Bill Nye, som rent faktisk har sagt, flere gange, at global opvarmning er et videnskabeligt faktum, og det er den menneskeskabte CO2 der er skyld i dette. Det er i hvert fald blot et håndfuld af de folk jeg har hørt sige det. Så, det lyder jo umiddelbart til, at det er den skinbarlige sandhed, at vi mennesker simpelthen er skyld i global opvarmning.

Det er jo også det IPCC er kommet frem til, så vidt jeg har forstået. Men ikke desto mindre, så ser jeg stadig rundt omkring på forums og lignende, at mange af de ting der står i deres rapport er tvivlsomme, og deres usikkerheder er det samme, samt deres forsøg. Altså noget jeg som lægmand kan tage til mig med et gran salt tænker jeg. For den IPCC rapport er jo tæt på umulig at komme igennem, og samtidig forstå. Så i min optik kunne de skrive alt, og LANGT de fleste vil jo æde det råt. Derudover har jeg set grafer der siger, at en stigning i temperatur (Så vidt jeg husker), IKKE ville kunne forklares, medmindre man tog CO2 udledningen med i regnestykket. Samtidig har der lige været artikler på videnskab.dk som viser et eller andet med, at solen måske påvirker klimaet meget, men ikke på den måde som Henrik Svensmarks teori gik ud på, og ja, kort sagt, jeg synes der er meget for og imod rundt omkring. Jeg mindes endda at have set, at engang omkring 40'erne ca.,  da faldt den globale temperatur, og i den efterfølgende periode steg den, og så, som jeg også har kunnet læse her på "Spørg IFA" i et andet spørgsmål, så har den stået stille de sidste 15 års tid.

Så ja, som man nok høre, så er jeg blot en forvirret person. Hvad skal man "tro" på? Er der hoved og hale i noget af det? For jeg er udmærket godt klar over, at pengene, de ligger primært i "CO2 er synderen"-folket, så propagandamæssigt, der har de da langt den største fordel. Men det virker som sagt til, at det er blevet godtaget, definitivt, at vi mennesker er skyld i den globale opvarmning, og næsten intet andet kan forklare det. Og det har jeg bare svært ved at godtage, når der umiddelbart stadig lyder til at være meget delte meninger om det. For i så fald, skulle Henrik Svensmark og lignende så ikke forkaste deres arbejde de sidste årtier, eller i hvert fald holde lidt igen, når det jo tydeligvis ikke har noget effekt ifølge mange?

Igen, beklager et langt og kompliceret spørgsmål. Men, som sagt, så tænkte jeg, at om nogen, så måtte jer hos IFA være i stand til at give et mindre svar på hvordan og hvorledes, hele denne debat hænger sammen nu om dage?

Med venlig hilsen TM.


Kære TM.

Mange tak for dit spørgsmål.

Du spørger om, hvad man skal tro på? Det spørgsmål er jeg ikke sikker på, jeg kan hjælpe med. Det er nok snarere et spørgsmål for teologer.

Jeg undskylder, at dette svar kan lyde arrogant, men for mig gemmer det en vigtig pointe. Det siger noget om forskellen på videnskabsfolk (som bl.a. Eigil Kaas og Henrik Svensmark), politikere (IPPC er et politisk og ikke et videnskabeligt organ) og journalister (hverken Jon Stewart, Neil deGrasse Tyson eller Bill Nye er videnskabsfolk, derimod er de to sidste videnskabsformidlere og nogle af de bedste af slagsen). En videnskabsmand vil aldrig tale om tro, men om sandsynlighed og risiko. Journalisten derimod vil som regel helst tale om meninger og holdninger.

Mange videnskabsfolk hylder i dag videnskabsfilosoffen Karl Popper, der har sagt, at en videnskabelig teori aldrig kan bevises, men i takt med at den modstår mange forsøg på falsifikation, bliver den ”stærk”.

Når IPCC prøver at slå fast, at nu er menneskeskabt global opvarmning endegyldigt bevist, så prøver de at kortslutte Poppers udsagn. I mine øjne viser det bare, at ideen måske ikke er så ”stærk” og derfor må man beskytte den mod modargumenter.

Et kort svar på dit andet spørgsmål: ”Er der hoved og hale i noget af det”? er derfor: Det virker sandsynligt, at både CO2 udledningen og Solen har indflydelse på Jordens klima, men jeg ved ikke, hvad deres relative betydning er. Ligeledes ved jeg heller ikke, hvordan klimaet på Jorden vil være om 50 år.

Mvh.
Christoffer Karoff
Postdoc
Institut for fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Global temperatur og Solen

Hej.

Jeg så lige for nylig en genudsendelse af DR programmet "Viden Om", hvor der var noget om Henrik Svensmark, og en lidt ung forsker i bl.a. solen.

Ham den unge sagde dengang, det blev optaget (engang i 2009), at der var meget få solpletter på solen, og sådan havde det været i et stykke tid, og at man derfor inden for de næste år burde se om den globale temperatur faldt eller steg, som jo egentlig var de to teorier, at solen var skyld i klimaet på Jorden, eller om det var CO2 udledningens skyld.

Nu er der så gået ca. 4 år, og så fristes man jo til at spørge, hvordan det går med den temperatur ? Er vi inde i en stigende fase, eller er det blevet koldere, eller står det stille?

Med venlig hilsen JP.


Kære JP.

Jeg er den unge forsker, der deltog i Viden Om programmet den gang i 2009.

Det er dog et rigtig godt spørgsmål, du stiller. Et spørgsmål, der ikke er så let at svare på.

Et af de spørgsmål, som vi undersøgte i Viden Om udsendelsen var, hvad der påvirker klimaet mest – Solen eller drivhuseffekten. På det tidspunkt var der meget færre pletter på Solens overflade, end hvad vores computermodeller kunne forklare, og mange (mig selv inklusive) antog derfor, at der ville blive ved med at være meget få pletter på Solens overflade de næste mange år. Mit forslag var derfor, at vi ville kunne bruge sådan en periode med meget få solpletter til at afgøre, hvad der påvirker klimaet mest – Solen eller drivhuseffekten. Hvis temperaturen faldt, ville det være Solen, der havde størst indflydelse på klimaet. Hvis temperaturen steg, ville det være CO2 og drivhuseffekten, der påvirket klimaet mest.

Vi har dog ikke fået noget klart svar endnu, for antagelsen viste sig at være forkert. Vi var alligevel ikke på vej ind i en periode med meget få solpletter. I midten af 2010 kom pletterne på Solens overflade igen, og siden har der være rigtig mange pletter.

Der er dog kommet omkring et dusin undersøgelser, der peger på en sammenhæng mellem det meget lave antal solpletter i 2008, 2009 og starten af 2010 og de meget lange vintre vi oplevede lokalt her i Nordeuropa i de år.

Mht. til den globale middeltemperatur, så hersker der delte meninger om, hvorvidt den er faldet eller steget inden for de sidste 15 år. Svaret er nok, at den globale middeltemperatur har været uændret. Dette passer meget dårligt med det faktum, at mængden af CO2 i atmosfæren i samme periode er steget fra omkring 360 til omkring 400 milliontedele, men det stemmer godt overens med den mere eller mindre konstante styrke af Solens cyklus.

Billedet er dog ikke klart nok til, at jeg kan give et præcist svar på spørgsmålet om, hvorvidt det er Solens eller drivhuseffekten, der har størst betydning for klimaet.

Mvh.

Christoffer Karoff
Postdoc
Institut for fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Hvad nu hvis vi ikke gør noget ved den globale opvarmning

Hej vi er 4 elever på Vivild efterskole som er i gang med årsprojekt

 Vi har nogle spørgsmål, som kunne være vildt dejligt hvis i ville svare på.

 Hvad vil der ske, hvis vi ikke gjorde noget ved global opvarmning? Hvordan vil verden så se ud om 10, 20 eller 50 år, hvis isen på Arktis og Antarktis med stor sandsynlighed smelter, og der kommer oversvømmelser? Kan vi overhovedet nå at stoppe disse klimaforandringer, som vi selv har begyndt?

Hilsen Tobias , Liv , Maia  og Caroline

Så ville opvarmningen fortsætte, så gennemsnittet ville stige fra de nuværende ca 14° til omkring 18° i løbet af 100 år. Imens vil vi se vandstandssstigninger og mere ekstremt vejr. Om klimaforandringerne kan standses nu, er der stor usikkerhed omkring. Det vil ihvertfald kræve voldsomme ændringer i vores dagligdag.

mvh Ole

En gevaldig opgave i 9. klasse

Hej,

Vi er tre piger, fra 9. klasse på Bækkegårdsskolen i Ølstykke, som skal lave en projektopgave om klimaforandringer. Vi har valgt at fokusere vores projektopgave på global opvarmning.

Her er vores problemformulering og arbejdsspørgsmål:

Problemformulering

Temperaturen er steget med 0,8 grader siden 1900, og hvis temperaturen stiger som den gør nu, regner man med, at den i værste fald er steget med 4,9 grader i 2100. Vi undre os over, hvad årsagen til den markante temperaturstigning kan være. Hvilke konsekvenser har det haft,og hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden? Og hvad gør vi i Danmark i forhold til andre lande?

Arbejdsspørgsmål

Hvad er global opvarmning?

Hvad har forårsaget global opvarmning?

Hvad kan vi gøre for at rette op på det? Hvad gør vi i Danmark i forhold til andre lande?

Hvilke konsekvenser har det haft, og hvilke konsekvenser kan det have i fremtiden?

Hvilke alternative energikilder kan vi anvende for at skabe et bæredygtigt samfund og dermed undgå at forøge den globale opvarmning?

Vi ville spørge, om der er mulighed for, at vi kan få et interview med jer, hvor i besvarer ovenstående spørgsmål? Helst over mail.

 Projektopgaven ligger fra d. 13. januar til d. 19. januar.

Vi håber du har tid og lyst til at hjælpe os.

Mvh Julie, Madeline og Maia

Hej Julie, Madeline og Maia.

Det er en ordentlig mundfuld, I der har taget på jer. Hvis I vil svare på alt det i een opgave, skal I jo til at sætte jer ind i de sidste mindst 30 års politiske og teknologiske debatter. Min første anbefaling er, at I begrænser jeres emne meget stærkt.

På Institut for Fysik og Astronomi arbejder vi ikke med disse emner, men på nogle af vore andre institutter arbejder forskerne med afgrænsede dele af de tekniske problemer. Se for eksempel: https://www.au.dk/forskning/forskningsfaciliteter-ny/energi-klima-og-miljoe/

Men I skal være forberedte på, at forskerne ikke har tid til at sætte jer ind i dette enorme problemkompleks i løbet af et interview.De skal jo ikke løse jeres opgave! I skal forberede nogle meget mere konkrete og afgrænsede spørgsmål, og eventuelt kommunikere via e-mails. 

med venlig hilsen Ole