Aarhus Universitets segl

Partikel-acceleratorer

ASTRID2-acceleratoren:

Oplev Danmarks største accelerator og vildeste atom-mikroskop, ASTRID2

Heine Dølrath Thomsen

Foredrag med efterfølgende rundvisning. 1-2 timer efter aftale. 

Hvad sker der, når man tæmmer elektroner, tvinger dem op på næsten lysets hastighed, 300.000 km/s, og slynger dem rundt i en kæmpe cirkulær accelerator? De udsender et ekstremt kraftigt og rent lys — synkrotronstråling — som fysikere og kemikere udnytter til at afsløre naturens dybeste hemmeligheder.

I dette foredrag dykker vi ned i fysikken bag Danmarks største partikelacceleratorer, ASTRID og ASTRID2. Du får svaret på, hvordan man styrer partikler med gigantiske magneter, og hvordan vi bruger det intense lys — det ultimative mikroskop — til alt fra at studere biologiske molekyler, udvikle fremtidens kvante-materialer, katalysatorer, medicin, men også morgendagens mælk.

Efter foredraget tager vi dig helt bag kulisserne: du kommer på eksklusiv rundvisning i laboratoriet, hvor du ser de komplekse eksperimentelle opstillinger med egne øjne og får kig direkte ned til selve ASTRID2-acceleratoren.

Max 28. 

Det er en fordel, hvis deltagerne er bekendt med elementær atomfysik, samt magnetiske og elektriske felter.

Der kan downloades materiale om ringene forud for besøget på adressen http://www.isa.au.dk/dansk/information.asp