Ansvarlig: Jacob Johansen
Arrangementets art og varighed: Foredrag og diskussion, 1-2 timer efter aftale. Kan kombineres med øvelser indenfor medicinsk fysik og/eller rundvisninger på kræftafdelingen og Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital.
Indhold: Moderne hospitaler bruger mange teknikker fra fysik både til at stille diagnoser og til behandlinger. Scannere af forskellige typer (CT, PET, MR) bruges til at "se" ind i kroppen, og radioaktiv stråling bruges til behandling af kræft. Derfor er der også mange fysikere ansat på hospitalerne til at håndtere og sikre kvaliteten af de forskellige teknikker og udstyr, samt til at udvikle metoderne indenfor f.eks. kræftbehandling. Vi fortæller om fysikken bagved de forskellige teknikker og viser nogle eksempler på resultaterne. Ligesom vi også vil give en beskrivelse af de opgaver, man har som medicinsk fysiker
Antal deltagere: Ingen begrænsninger.
Forudsætninger: Ingen specielle.
Litteratur: Mere information om strålebehandling kan findes på https://www.straaleterapi.dk.