Aarhus Universitets segl

Solformørkelser

Den 1. august 2008 oplevede Danmark en delvis solformørkelse med maksimum kl. 11.36, hvor halvdelen af solen var dækket. Solformørkelsen var total over Canada, Grønland, Sibirien, Mongoliet og Kina. Den 29. marts 2006 oplevede Danmark også en delvis solformørkelse. Ved maksimum, der indtraf omkring kl. 12:49, dækkede Månen ca. 23 procent af solskivens areal (set fra Århus). I andre dele af verden var solformørkelsen total, fx i Tyrkiet og Egypten. Den  totale solformørkelse 22. juli 2009 kunne ses fra Indien, Nepal og Kina. På følgende link ved NASA finder du en liste over totale og delvise solformørkelser. Vær altid forsigtig, når du kigger på Solen – og brug solformørkelsesbriller, hvis du vil se på en formørkelse. De blokerer for den del af Solens lys, som er skadelig for øjnene. Formørkelsesbriller kan købes i f.eks. Steno Museets butik.

Månen er meget mindre end Solen, men samtidig så meget tættere på os, at den omtrent dækker for Solen. (Det er faktisk sådan, at Solens diameter er ca. 400 gange større end Månens, men Solen er ca. 400 gange længere væk end Månen.) Når Månen netop dækker for Solen, har vi en total solformørkelse. Solen består af mere end den hvid-gule skive, også kaldet fotosfæren, som vi kan se på himlen. Uden for den hvid-gule synlige skive er der en udstrakt skal af meget varm, tynd gas, som kaldes koronaen.

Solen

En solformørkelse er ikke bare en spektakulær begivenhed, hvor Månen bevæger sig ind foran solen og kaster sin skygge på Jorden. En total solformørkelse har stor betydning for forskerne, idet Månen på en meget praktisk måde skærmer for Solens fotosfære, altså den hvid-gule skive vores øje normalt ser. Dermed kan vi se de dele af Solen, som ligger længere ude, fx koronaen. Koronaen er så tynd og gennemsigtig, at lyset fra den overstråles af lyset fra selve Solen, medmindre lyset fra fotosfæren altså blokeres som ved en total solformørkelse. På det første billede til højre ses et eksempel på den ikke-formørkede Sol.

Gennem historien har man kun kunnet udforske Solens korona ved totale solformørkelser, og det sker kun ca. hvert 2. til 3. år. En formørkelse er relativt kortvarig (2-3 minutter), og sker formørkelsen over havet, er den ikke let at udnytte. I 1930’erne opfandt Bernard Lyot en metode til at skærme af for Solens direkte lys, dvs. en kunstig solformørkelse frembragt i et instrument, en såkaldt ”koronagraf”. Der er dog stadig begrænset, hvor meget vi kan observere Solens korona fra Jorden. Molekyler og støv i Jordens atmosfære spreder Solens lys og giver anledning til den blå himmel. Da koronaens lys er meget svagt, vil det overstråles af den blå himmel. Derfor er det ideelle at placere en koronograf over Jordens atmosfære.

Formørket sol

Ved at kombinere observationer fra solformørkelser på Jorden og observationer fra koronagrafer over jordens atmosfære viser det sig, at Solens korona er et område, hvor der hersker meget specielle forhold. Der er typisk temperaturer på en til to millioner grader. Til sammenligning er temperaturen på Solens overflade (fotosfæren) omkring 6000 grader. Den høje temperatur menes at stamme fra konstant frigørelse af store mængder energi ophobet i Solens kraftige magnetfelt. Tætheden af partikler i koronaen er meget mindre end tætheden af partikler i fotosfæren, så selvom koronaen er ekstremt varm, overstråles den af fotosfæren og er derfor svær at se, medmindre vi har solformørkelse.

Det andet billede er et eksempel på en total solformørkelse observeret fra Chile i 1994 (HAO).

Kilder (Courtesy to): High Altitude Observatory, Boulder, Colorado, og NASA. 1994 eclipse image courtesy High Altitude Observatory (HAO), University Corporation for Atmospheric Research (UCAR), Boulder, Colorado. UCAR is sponsored by the National Science Foundation.