Aarhus Universitets segl

Liv i rummet

Liv andre steder end på Jorden

Benjamin skriver skoleopgave:

Hej IFA. Jeg har nogle spørgsmål, jeg gerne vil høre jeres mening på, og eventuelt bruge dem i min projekt fremlæggelse, hvor jeg arbejder med rumfart/rumforskning

Spørgsmålene:

1. Jeg høre hele tiden om Elon Musks mission om at koloniser Mars. Men vil det overhovedet være muligt for os mennesker, at vænne os til livet på Mars både fysisk og psykisk?

2. Hvis vi siger det lykkes at komme til Mars og bo der. Hvordan kan vi så sørge for mad, vand, og energi på lang sigt?

3. Ville det ikke være bedre at bosætte sig på månen i første om gang?

4. Hvad vil vi få ud af at koloniser andre planeter?

Mvh Benjamin 9.klasse.

Svar:

Hej Benjamin.

Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet har ikke nogen meninger om rumforskning og kolonisering i rummet. De forskellige forskere har givetvis deres egne meninger, og dem kan jeg ikke redegøre for, eller tage ansvar for.

Der er masser af uafklarede spørgsmål med hensyn til langvarige ophold på Mars og Månen. Hvis du spørger en adfærdsbiolog, vil jeg tro, at svaret på dit spørgsmål nummer 1 er ja, for mennesker har vist sig at kunne vænne sig til meget ekstreme forhold i tidens løb.

Dit spørgsmål 2 og 3 kan du selv finde svaret på ved at studere de forskellige projektforslag. Du kan starte for eksempel med Helle og Henrik Stubs udmærkede oversigtsbog “Rejsen ud i rummet”.

Spørgsmål 4 er let: mere viden!

mvh OJK

 


Et andet sted at bo for menneskeheden

Lærke og Mathilde skal skrive opgave – det skal vi ikke, så derfor dette svar, skrevet ind i deres mail:

Hej Lærke og Mathilde

I har fundet nogle gode, men meget omfattende spørgsmål til jeres opgave, og hvis I leder i bøgerne og på internettet, vil I kunne finde meninger om nogle af spørgsmålene – de, som vi ikke har svar på endnu, eller konkrete svar. Det er den søgning og sortering, som er jeres opgave. Min opgave er at hjælpe jer videre, hvis I kører fast i et eller andet, efter at have undersøgt tingene grundigt, og det kan jeg se af jeres spørgsmål, at I endnu ikke har. I er velkomne til at vende tilbage, men med meget afgrænsede spørgsmål. Jeg giver jeg et par hints herunder, til at tænke videre over.

mvh

Ole J. Knudsen
kommunikationsmedarbejder
Stellar Astrophysics Centre
Institut for Fysik og Astronomi
Aarhus Universitet
8000 Aarhus C


Hvor skal vi tage hen

Hej vi hedder Lærke og Mathilde og vi har projektuge og det ville hjælpe meget hvis i gad at svare disse spørgsmål:

  • På et eller andet tidspunkt kan vi ikke bo på vores jord mere. Ville det være en løsning at finde et nyt bosted på en exoplanet? Tænk på afstande og rejsetider, og hvornår vi måske ikke kan bo på Jorden længere – og hvem ‘vi’ er, når der højest har været mennesker af vores slags på Jorden i 250000 år.
  • et af vores problemer med denne jord er global opvarmning. Hvad kunne man gøre for at forhindre det?

Klimaforandringerne kan i finde masser om selv.

  • hvilke kriterier skal planeter have for at der kan udvikle sig liv?

Se i en biologibog. Hvad er nødvendigt for liv, som vi kender det?

  • Ved du ca hvor mange penge vi bruger om året på rumforskning?

Se på Ministeriet for forskning og undervisning. Der står tallene

  • Synes du at det er det værd? hvorfor?

Danmark tjener 4 gange hvad vi investerer i rumforskning, så det er en god forretning, og så bliver vi klogere.

  • Har du kendskab til stjernen KIC 8262852?

Der er som I selv kan finde ud af, mange teorier om Tabby’s Star, og vi ved endnu ikke nok til at afgøre, hvilken, der er den rigtige.


Hvis du har kendskab til denne stjerne svar venligst på følgende:

  • Hvad er din teori omkring den dykkende lysintensitet?
  • Kunne det være en intelligent civilisation der har bygget en dynasphere til at opfange dens energi og bruge den? Hvorfor?

vi håber i vil svare på disse spørgsmål.

mvh Lærke og Mathilde


Primitive livsformer udenfor Jorden

Rasmus spørger: Hvor realistisk er det at vi finder primitive livsformer i vores eget solsystem?

Henning Haack, ASTRA svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:

Det er bestemt en mulighed at der findes primitive livsformer på Mars og måske også dybt under overfladen på Jupiters måne Europa. Begge steder findes der flydende vand under overfladen. Europas overflade er dækket af is, men der er et ocean under isoverfladen. Det samme gælder flere andre måner i Solsystemet.


Energi nok på Mars?

Emil spørger: Har vi energikilder til at kunne leve på Mars hvis vi kunne flyve sikkert derop?

John Leif Jørgensen, DTU Space svarer under DR1 TVudsendelsen den 31.1.2018:

Ja. Vi har al den solenergi vi overhovedet kan ønske os. De to store problemer med liv på Mars, er, at vi ikke har ret mange af de kemikalier der skal til for at lave mad, hverken kunstigt eller naturligt. Det andet problem, og nok det værste, er at Mars ikke har den beskyttende atmosfære og magnetfelt som Jorden har, så solvinden, og specielt den hårde del af den ioniserende stråling vil dræbe astronauter på overfladen under solstorme.


Organisk stof på Mars

Emil spørger:

Er der organisk stof på Mars, eller er der kun uorganiske stoffer?

John Leif Jørgensen, DTU Space svarer under DR1 TVudsendelsen 31.1.2018:

Hvis man med organiske stoffer, mener store mængder af komplekse kulstofbaserede molekyler, så nej. Men simplere molekyler findes, men kun i mindre mængder. Det er en af problemerne med at kolonisere Mars, for det gør det svært at lave gødning til planter.


Mere om liv i rummet - skoleopgave

To drenge fra en skole har projektuge, og spørger:

Vores emne er liv, og vores underemne er Liv i rummet. Derfor tænkte vi at i kunne være nogle gode kilder til vores projekt. Vores problemstilling er følgende:

Hvordan definerer vi liv, hvad er forudsætningerne for liv og hvordan søger vi efter liv i rummet? Findes liv i rummet overhoved og bør vi gøre mere for at lede efter det?

Stammer vi i virkeligheden fra rummet af?

Det ville være til stor hjælp hvis vi kunne få et interview med jer, eller hvis i har tid til at svare på spørgsmålene. Hvis i har tiden ville vi meget gerne bede jeg om at gå i dybden med spørgsmålene, da det ville give os det bedste indblik i emnet.

Svar

Vi giver kun interviews i helt særlige tilfælde, og jeres spørgsmål er så bredt formulerede, at det vil kræve mange dages arbejde for os at svare – og det er jo jeres opgave!

I kan finde rigtig meget om emnet liv, livets opståen og mulighederne for liv i rummet ved en grundig søgning på biblioteket, på internettet og ved at spørge jeres lærer. Hvis I, efter at have sat jer grundigt ind i emnet, kører fast, og har meget konkrete og snævert afgrænsede spørgsmål indenfor emnet, vil jeg gerne forsøge at finde en, som kan svare på spørgsmålet.

Venlig hilsen og held og lykke med opgaven. OJK


Hvad betyder "liv i rummet"?

Mathias og en efterskolekammerat spørger, til en skoleopgave december 2016:

Vi er to drenge der har projektuge i uge 1. Vi har valgt emnet “Fremmed liv i rummet” og arbejder ud fra problemstillingen: “Hvordan kan vi få mere viden om fremmedliv i rummet, og hvad ved vi indtil videre?”

Vi har nu sat os rimelig godt ind i emnet, og sidder nu lidt fast. Vi har lige et par spørgsmål vi håber du vil hjælpe os med:
Vi er efterhånden kommet forbi betegningen “liv i rummet et par gange nu. Men vi er lidt i tvivl om hvad der menes med det.
Betyder “liv i rummet” intilligent liv, eller bare fx encellede organismer eller planter?

Vi har også læst og hørt begrebet Exoplanet et par gange, og er lidt i tvivl om hvad det helt præcist er.
Hvad er kravene til en planet før det er en Exoplanet eller Extrasolar planet?

Det er lige det vi sidder fast i indtil videre. Håber du vil hjælpe os

Svar:

Betegnelsen ‘liv i rummet’ dækker begge dele – der skal selvfølgelig være liv før vi kan forestille os intelligent liv, så når vi søger derude, er det efter begge dele: liv på en planet vil give “bioindikatorer” i planetens atmosfære, og det søger vi faktisk efter med teleskoperne for tiden.

Intelligent liv kunne måske finde på at sende signaler ud, som vi kan modtage – Search for Extraterrestrial Intelligence eller SETI er kodeordet. Her fra Jorden har vi flere gange sendt signaler ud i rummet (og det gør vi jo hele tiden med TV, radio og radar), blandt andet forrige år fra os her på Aarhus Universitet: sac.au.dk/outreach-also-in-danish/hilsener-til-stjernen-hr-8832/

En exoplanet er en planet, som kredser om en anden stjerne end Solen.     ojk