Det er vigtigt, at kemikalie affald bliver bortskaffet i henhold til reglerne, både pga. miljø og af sikkerhedsgrunde. Nedenfor findes forskellige guidelines, men opstår der tvivl omkring affaldshåndteringen, så spørg din kontaktperson eller laboratoriepersonalet.
Kemikalier og reagenser bortskaffes som angivet i arbejdsplads brugsanvisningen.
Beholdere til bortskaffelse af kemiaffald er placeret i udtræks skabene i forbindelse med stinkskabene. På beholderne skal der være angivet, hvilke kemikalier og reagenser disse indeholder.
Fyldte affaldsbeholdere skal stilles frem i stinkskabet, så laboratoriepersonalet er opmærksomme på at sende dem til destruering.
Tomme affaldsbeholdere findes under vasken i lokale 1522-327 og under pumpesystemet i lokale 1522-323.
Servietter der har været brugt til ethanol skal altid i stinkskab til afdampning efter brug.
Glasaffald indeholdende kemikalierester fra grafitisering bortskaffes i de dertil indrettede affaldsbeholdere i lokale 1522-323.
Glasaffald opsamles i kasse under vasken i lokale 1522-331 samt i kassen under langbordet i lokale 1522-323. Må bortskaffes som restaffald via dagrenovation.
Tomme kemikalie flasker/beholdere sættes til afdampning i stinkskabene, førend de bortskaffes via småt brændbart affald eller glasaffaldsbeholdere.
Materiale af éngangsplast brugt til analyser bortskaffes som småt brændbart affald.