Vi er midt i en spændende tid for rumforskningen med åbningen af grundforskningscenteret Stellar Astrophysics Centre på Aarhus Universitet. I fremtiden bruges teknologiske fremskridt og videnskabelig nytænkning til at bringe menneskeheden betydeligt nærmere på at kunne besvare nogle af sine største og mest fascinerende spørgsmål.

Biblioteket for Fysik og Astronomi og Steno Biblioteket er flyttet sammen i skønne, lyse, ny-renoverede omgivelser i bygning 1520, 4. etage.

Søren Ulstrup, ph.d.-studerende ved Institut for Fysik og Astronomi, modtager pris for bedste foredrag ved Carbonhagen 2012

To studerende fra Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, delte posterprisen ved Dansk Fysisk Selskabs årsmøde d. 19. - 20. juni 2012

Aarhus Universitet samler nu forskere blandt de bedste i verden for at bidrage til besvarelse af det vel nok største spørgsmål, vi mennesker har stillet os selv igennem tiderne: ”Er vi alene i universet?”

Jeff Hangst er ansat som professor MSO i "dannelse af antistof og spektroskopiske undersøgelser af antistof" for perioden 1. juni…

Astronomerne ved Aarhus Universitet åbner mandag den 25. juni et nyt internationalt forskningscenter med fokus på stjerner, planeter omkring stjerner og livsbetingelser i rummet.

Astronomer fra Aarhus Universitet har i samarbejde med NASA og andre astronomer verden over opdaget et planetsystem bestående af to meget forskellige planeter som kredser i næsten den samme bane.

Omkring 200 astronomiinteressede så venus passere solen onsdag morgen ved Moesgaard Strand. Institut for Fysik og Astronomi og Steno Museet ved Aarhus Universitet stod for formidling og solkikkerter.

ASTRID2 acceleratoren er nu færdigbygget og indkøringen er i gang. Den første halve tur rundt i ringen blev taget den 29. maj. Selve opbygningen af ASTRID2 gennem de sidste 1½ år kan ses her på 20 sekunder.

Hanne Andersen er ansat som professor med særlige opgaver som leder af Center for Videnskabsstudier ved Institut for Fysik og Astronomi for perioden: 1. maj 2012 til 30. april 2015.

Man troede ikke det kunne lade sig gøre, men nu er det lykkedes: En gruppe fysikere har fået en ultrakold gas bestående af lithium- og kalium-atomer til at forme en helt ny kvantetilstand, hvor atomerne frastøder hinanden så stærkt, som kvantemekanikken tillader.

Det er et stykke teknologisk Danmarkshistorie, der er ved at blive skabt i kælderen under Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Følg i den næste tid med i de sidste spændende faser i skabelsen af en af verdens mest brillante lyskilder.

Britta Johansen has received an award for best poster presentation at the European Materials Research Society Spring Meeting's …

For medarbejdere og ph.d.-studerende ved Institut for Fysik og Astronomi og Institut for Geoscience

Dansk Fysisk Selskab holder årsmøde 19.-20. juni på Nyborg Strand

Lektor Lars Bojer Madsen modtager anerkendelsen for sin forskning i atomers og elektroners bevægelsesmønstre.

The Department of Physics and Astronomy at Aarhus University invites applications for 10-15 grants, each covering a 3 or 6 months preparation period for enrolment in the PhD programme.

Sune Nørhøj Jespersen er fra 1.1.2012 ansat i et lektorat delt mellem Science and Technology og Health, og vil fremover også være tilknyttet Institut for Fysik og Astronomi.

Fysiker fra Aarhus Universitet har sammen med internationalt forskerhold i CERN taget endnu et stort skridt i retning af at opklare gåden om antistof – og dermed om universet

Hvor længe er en elektron om at skabe en foton? Normalt vil svaret være: alt for kort tid til at det kan måles. Men nu er det lykkedes det internationale CERN-hold NA63, som primært er bemandet med fysikere fra Aarhus Universitet, at trække processen i langdrag og dermed gøre den målbar.

Fysikeren Nikolaj Thomas Zinner fra Aarhus Universitet modtager 288.000 kr. fra Styrelsen for Forskning og Innovation med henblik på at skabe et permanent samarbejde med tre universiteter i São Paulo inden for forskning og uddannelse i teoretisk fysik.

Han sammenligner kvantecomputere med brudebuketter og bølgefunktioner med violinstrenge. Populærformidler og topforsker ved Aarhus Universitet, fysikprofessor Klaus Mølmer, modtager mandag den 23. januar 2012 Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning. Forskerprisen er på 2.500.000 kroner.

Ligesom andre i forskningsverdenen er Jacob Sherson i gang med at udvikle et computerspil, hvor almindelige mennesker kan 'lege' sig til et svar på forskningens vanskeligste problemer. Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 17. januar 2012.

Professor Flemming Besenbacher, iNANO, Aarhus Universitet, modtog den 18. januar 2012 den såkaldte Award for International Scientific Cooperation.

Fysikere ved Aarhus Universitet opdagede ved et lykketræf, at enorme elektriske felter opstår spontant i tyndfilm af særlige materialer. Effekten kan muligvis udnyttes i nye former for sensorer.

Jørgen Christensen-Dalsgaard og Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, er af Ingeniøren kåret som vinder af Videnskabens Top 5 - en årlig konkurrence om det bedste danske forskningsresultat inden for teknik og naturvidenskab.

Carlsbergfondet har bevilget 3,3 millioner kroner til lektor Jefffrey Hangst fra Aarhus Universitet, til indkøb af nyt forskningsudstyr. Jeffrey Hangst er talsmand for ALPHA-gruppen i CERN, der er førende i verden i forskningen i antibrint.

Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi, er bevilget midler til nyt pilotcenter. Der er i alt uddelt 65,5 mio. kr. til 15 pilotcentre, som i løbet af de næste 3-5 år skal skal arbejde med forskningsprojekter med henblik på at undersøge, om idéen kan udvikles til et egentligt forskningscenter.

Dekan for Science and Technology, Brian Bech Nielsen, og institutleder for Institut for Fysik og Astronomi, Lars H. Andersen, overrakte den 14. december doktorgradsbevis til dr.scient. Ulrik Ingerslev Uggerhøj.

Astronomer fra Aarhus Universitet har studeret kæmpestjerners indre og kan konstatere, at de opfører sig helt anderledes end Solen.

Videnskab.dk valgte Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi og hans uhyre præcise pincet, der kan gribe fat i et enkelt atom af gangen, blandt de tre bedste til Årets Danske Forskningsresultat 2011

Hans Kjeldsen, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Christoffer Karoff m.fl., Institut for Fysik og Astronomi, kunne mandag 5. december 2011 offentliggøre fundet af en ny jordlignende planet 600 lysår borte.

I kvantemekanikken kan partikler rejse gennem områder, der er forbudte i klassisk fysik, såkaldt tunnelering. Nu har forskere ved Aarhus Universitet og ETH Zürich-universitetet i Schweiz kortlagt præcis, hvor partiklen dukker frem efter rejsen.

Den talentfulde unge tyske fysiker, Jan Arlt, kan med en bevilling fra Lundbeckfonden på 10 mio. kroner etablere sin egen forskergruppe på Aarhus Universitet.

Jacob Friis Sherson, Institut for Fysik og Astronomi, har med sin atompincet medvirket i en artikel på det populære online tech-magasin, TechNewsWorld, der giver en populærvidenskabelig forklaring af kvantecomputerens potentiale. Baseret på udtalelser fra topforskere fra universiteter og virksomheder verden over diskuteres fremtidsperskektiverne for udviklingen af en kommerciel version.

Afstemning på videnskab.dk: Hvem har skabt det flotteste forskningsresultat i Danmark i år?

Det er lykkedes forskergrupper ved Université Laval, Quebec, Canada og Aarhus Universitet som de første at afdække geometri og vekselvirkningsmekanisme for molekyler, der binder i særlige reaktionslommer under deres syntese på en katalytisk metaloverflade. Den nye viden giver forskerne mulighed for at styre processen bevidst og dermed opnå renere produkter, fx inden for lægemiddelindustrien. Resultaterne er netyop publiceret online i det ansete videnskabelige tidsskrift Science.

Institutleder for Fysik og Astronomi, Lars Andersen, lægger vægt på den grundlæggende forskning.

Stjerner, der pulserer ved skiftevis at puste sig op og trække sig sammen igen, har været noget af et mysterium for astronomerne. Nu viser det sig, at man kan bruge Solen til at forstå dem. Anders Thygesen og Hans Kjeldsen, Fysik og Astronomi, på videnskab.dk

Atomer er grundlaget for nogle af de mest universelle og præcise målinger i den moderne fysik. Siden 1960’erne har tiden således været defineret ved den indre svingningsfrekvens i cæsium atomet. For at konstruere et meget præcist atomur, skal man måle denne indre svingningsfrekvens og omregne den til sekunder. Grænsen for hvor præcis denne måling kan blive sættes af det man kalder “shot noise”. Et internationalt forskerteam med deltagelse fra Aarhus Universitet fortæller nu i det førende videnskabelige tidsskrift Science at de har brudt denne grænse.

Nobelprisen i fysik blev i år givet for opdagelsen af, at universets udvidelse accelereres. En viden som astronomer fra Aarhus Universitet er blandt verdens bedste til at fortolke. Senest skal universitetet deltage i et prestigeprojekt, der skal udforske den kryptiske mørke energi, som menes at være skurken bag accelerationen.

Danmarks Grundforskningsfond bevilger Professor Jørgen Christensen-Dalsgaard 55 millioner til Stellar Astrophysics Center, et nyt Center of Excellence.

Alt hvad andre mennesker oplever, påvirker os, fordi vores hjerner er bundet sammen i et stort netværk. Sådan er teorien bag et mærkeligt hjernescanningsforsøg, hvor healere påvirker andres hjerner på lang afstand. Findes der en videnskabelig forklaring, måske i kvantefysikken? Jacob Sherson, postdoc på Institut for Fysik og Astronomi, medvirkede i programmet Videnskabens Verden på P1, 20. september 2011.