Studenterkollokvium: "Nej!, jeg er ikke astrolog", Silke Sofia Dainese
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud.
Vejleder: Ole J. Knudsen
Mange kender det, at få spørgsmål som disse når de fortæller de er astronomer eller astronomi studerende: ”Kan du gætte mit stjernetegn?”, ”Jeg er løve, kan du fortælle mig hvordan min uge kommet til at gå” eller ”Jeg er jomfru i ascendanten, ved du hvem der bliver mit livs kærlighed?” Mit svar er altid ”Nej, jeg er ikke astrolog”.
Astronomi er videnskaben som omfatter observation og forklaring af hændelser udenfor Jorden og dens atmosfære. Til forskel, er astrologi fællesbetegnelsen for praksisser, religiøse eller spående, som hævder at skelne information om menneskelige forhold og jordiske begivenheder ved at studere himmellegemernes bevægelser og relative positioner.
I dette kollokvium vil jeg gennemgå de basale astrologiske principper og gennem en naturvidenskabelig linse stille nysgerrige spørgsmål til dem. Jeg vil med nedslag i historien, gennemgå den vestlige astrologis tilblivelse, med fokus på det natale horoskop (fødselshoroskopet) og dets opbygning. Slutligt vil jeg gennemgå nogle af de mest signifikante, statistiske astrologiske undersøgelser.