Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium - Kristian Knakkergaard Nielsen: Den svævende frø

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 1. december 2015,  kl. 16:15 - 17:00

Sted

Fys. Aud.

Den svævende frø


Kristian Knakkergaard Nielsen


Vejleder: Nikolaj Thomas Zinner


Tirsdag den 1. december kl. 16.15
Fysisk Auditorium


I 1997 lykkedes det forskere ved University of Nijmegen i Holland at få en frø til at svæve. Bedriften kastede en ig nobelpris af sig i 2000 i god tråd med ånden for disse: de skal først få en til at grine og dernæst tænke! For hvordan får man egentlig en frø til at svæve? Hvilke fysiske egenskaber har frøen, der gør den i stand til det, og hvordan kan vi i simple termer forklare fænomenet? Overordnet set kommer det sig af, at frøen er diamagnetisk. Så ved at konstruere et magnetfelt på en tilpas snedig måde, kan man ikke blot få frøen til at levitere, men man kan fastholde den i et stabilt punkt midt i luften. For at høre den mere detaljerede version må man komme til studenterkollokviet d. 1/12.