Studenterkollokvium - Emma Hillgaard: Kvantemekanik - Er det partikler, bølger eller begge dele?
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
iNano Aud. (1593-012)
Supervisor: Klaus Mølmer
På trods af Einstein og Bohrs mange lange samtaler, diskuterer vi stadigvæk hvordan vi skal fortolke den kvantemekaniske formalisme. Et af de fundamentale fortolkningsspørgsmål, som man kan stille kvantemekanikken, er, hvad en ”partikel” er i den kvantemekaniske verden. Er det en partikel, en bølge eller er begge dele samtidigt?
Med ”shut up and calculate”-metoden, som fysikuddannelsen primære tilgang til kvantemekanikken, er det de færreste fysikstuderende, der er blevet præsenteret for fortolkningsaspekterne af kvantemekanikken. En af disse fortolkninger, er den bemærkelsesværdige Bohmske mekanik, hvor ”partikler” er partikler med en definerbar position, hvis bevægelse bliver styret af en bølgefunktion. Denne fortolkning frembringer de samme forudsigelser som den mere alment kendte Københavnerfortolkning.
I dette oplæg vil jeg derfor forsøge at skitsere, hvordan vi har fået den kvantemekanik vi til dagligt praktiserer i fysik, samt hvordan den kan fortolkes og hvorfor det er vigtigt, at vi fortolker kvantemekanikken og tager stilling til, hvorvidt vi opfatter ”partikler” som en partikel, en bølge eller begge dele.