Aarhus Universitets segl

Sommerhilsen fra Delphini-1

Studerende arbejder på højtryk også under nedlukningen med at kommunikere med Aarhus Universitets egen satellit

Et sted midt i Afrika, men hvor? Foto: Delphini-1
Et sted midt i Afrika, men hvor? Foto: Delphini-1

Selv under en nedlukning fortsætter en satellit jo med at kredse i sin bane, og det har vores Delphini-1 fra Aarhus Universitet også gjort. Et yderst dedikeret hold studerende  har kommunikeret med Delphini-1 næsten som sædvanligt, men bare hjemmefra. I de korte passager er der højtryk på koncentrationen, for først når satellitten er tilstrækkeligt højt oppe over horisonten, kan antennen "se", og så skal det gå stærkt med at "vække" satellitten, få den til at modtage kommandoer og sende målinger af dens helbredstilstand ned. Så er der få minutter til at hente de nyeste billeder, for at se, om der er noget interessant, før banen igen har bragt vores lille satellit så lavt ned, at signalet forsvinder.

Somme tider rammer kameraet blot Jordens smukke horisont - og det er slet ikke så galt! Foto: Delphini-1

”Det er super fedt at været nået dertil, hvor vi kan tage flotte billeder næsten når vi har lyst. Nu håber vi bare på at få mindst ét godt billede af Danmark.”, fortæller Frederik Doktor, som har været med helt fra starten af missionen.

   

Landbrugsområder i det sydlige Brazilien    Område nær byen Curitiba, Brazilien. Fotos: Delphini-1

Det meste af arbejdet, i foråret og sommeren, har bestået i at få styr på belysningstider for kameraet ombord på Delphini-1, og det er ved at være på plads nu. Satellitoperatørerne henter i første omgang en række billeder ned i "frimærkeformat" for at spare tid, og dernæst hentes kun de bedste billeder ned i fuld opløsning - og det kan godt strække sig over flere passager at få hentet et helt billede ned, så derfor skal der spares på tiden. Billederne er mærket med tidspunktet, hvor de er optaget, og når man nøjagtigt kender banen, kan man beregne, hvilket område billedet så nogenlunde viser. Det store problem i den forbindelse er, at Delphini-1 ikke kan styres præcist. Den følger slavisk sin bane, som Newtons love nu en gang bestemmer det, men det er meget svært at styre, i hvilken retning i rummet, kameraet peger på et givet tidspunkt. Selv på de bedste billeder er det noget af en detektivopgave at finde ud af, hvilket udsnit af jordoverfladen, et billede dækker - og den store forkromede hurrapræmie er ikke udløst endnu: et billede af Aarhus - eller bare af Danmark. Men der arbejdes hårdt på sagen.