Online database over bevillingsmuligheder til forskning
Forskere ved Århus Universitetshospital og Aarhus Universitet har nu adgang til Danmarks største og mest avancerede online database over bevillingsmuligheder til forskning. Databasen er udviklet af Forskningsstøtteenheden og indeholder i dag omkring 600 fonde og bevillingsgivere. Antallet forventes øget betragteligt inden for de kommende år.
Databasen er udviklet, så forskeren gennem opsætningen af sin personlige profil adviseres om bl.a. deadlines og nye fonde/bevillingsgivere. Information om Opslag på forsiden af www.phys.au.dk kommer netop fra fondsdatabasen og er rettet mod forskere på Institut for Fysik og Astronomi, men den enkelte forsker er naturligvis velkommen til at oprette sin egen profil.
Få adgang til databasen på www.researchfunding.net.
Se hele nyheden på følgende direkte link science.au.dk.