Aarhus Universitets segl

Ny specialkonsulent: Anne Andresen

Foto: Anne Andresen

Vi er glade for at byde Anne Andresen velkommen som ny specialkonsulent inden for AI udvikling pr. februar 2026. Anne er ansat som en del af NAT’s nye AI LAB, som er muliggjort af øremærkede midler fra forskningsreserven. Hun får dermed en rolle i at understøtte hele fakultetets stigende behov for avancerede AI-løsninger – fra idéudvikling til prototyping og forskningsnære samarbejder.
Som led i fakultetets strategi er AI LAB organisatorisk forankret på Institut for Fysik og Astronomi.

Anne kommer med en forskningsfaglig baggrund inden for deep learning, computer vision, 3D vision og medicinske billeder. Hun har en interesse i at udvikle, anvende og tilpasse avancerede AI metoder til videnskabelige formål og for at omsætte AI modeller til konkrete forskningsmæssige resultater.
I NAT AI LAB vil Anne arbejde tæt sammen med forskere på tværs af institutterne og blandt andet, designe, udvikle og validere avancerede analytiske og generative AI løsninger til store forskningsdatasæt samt udvikling prototyper.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan AI kan udvikles og anvendes i netop din forskning – eller har lyst til at diskutere metodiske aspekter af AI – er du meget velkommen til at tage fat i Anne eller kigge forbi hendes kontor i 1520 626.