Aarhus Universitets segl

Fejring af årets underviser og instruktor

Stort tillykke til årets underviser og årets instruktor ved Institut for Fysik og Astronomi!

Image of four men - two holding certificates
Foto fra Ann-Berit Porse Stærkær. Bjørk Hammer, Christian Engelbrecht Pedersen, Victor Christiansen og Hans Fynbo

I år går titlerne til Bjørk Hammer som årets underviser og Christian Engelbrecht Petersen som årets instruktor.

Christian Engelbrecht Petersen modtager prisen som årets instruktor for sin motiverede, venlige og hjælpsomme tilgang til undervisningen. De studerende fremhæver især hans engagement i kurset om Python-programmering i fysik, hvor han har været en vigtig støtte og bidraget til et godt læringsmiljø.

Bjørk Hammer modtager prisen som årets underviser for sit store engagement i undervisning og uddannelsesudvikling. Bjørk har lagt et stort arbejde i både studieordninger og udviklingen af nye kurser på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Samtidig er han dybt optaget af de studerendes læring og engagement, hvilket tydeligt mærkes i undervisningen.

Priserne er en anerkendelse af undervisere, som gør en særlig forskel for de studerende — både fagligt og menneskeligt.

Priserne blev overrakt af Vice Institutleder for Undervisning, Hans Fynbo og modtageren af Årets Instruktor 2025 Victor Christiansen.


Stort tillykke til begge prismodtagere og tak for jeres indsats!