Aarhus Universitets segl

Delphini-1 spotter Julemanden

Rutineoverflyvning af vores SONG-observatorium i Australien afslører overraskelse.

Delphini-1 logo med nissehue. Illustration: Samuel Grund
Delphini-1 logo med nissehue. Illustration: Samuel Grund

Aarhus Universitets studentersatellit Delphini-1 passerer fra tid til anden over vores nye SONG-observatorium på Mount Kent vest for Brisbane i Australien. Det er endnu ikke lykkedes at tage billeder af selve observatoriet, men forleden hentede vores ihærdige satellitkontrolgruppe et billede ned fra kysten i nærheden af Brisbane, og her dukkede en overraskelse op.

Julemanden har været på træningsflyvning, og var tilfældigvis (går vi da ud fra!) i området, netop da Delphini-1 passerede hen over. Resultatet ses her.

Noget tyder på, at Julemanden også har været på spil helt oppe ved Delphini-1, som det kan ses af logoet.

På facebooksiden "Delphini-1" er der mere nyt; blandt andet en lidt trist forudsigelse. Desuden finder du vores decemberkonkurrence.