Aarhus Universitets segl

Vores forståelse af atomfysikken er stadig utilstrækkelig

Det viser en ny artikel idag i Nature Communications, baseret på asteroseismologi. IFAs Jørgen Christensen-Dalsgaard er medforfatter

Svingningsmønstre i en sollignende stjerne, med en jordlignende exoplanet i kredsløb. Kilde: ESA.
Svingningsmønstre i en sollignende stjerne, med en jordlignende exoplanet i kredsløb. Kilde: ESA.

Studier af svingninger i Solen viser, at vores forståelse af atomfysikken stadig er utilstrækkelig.

Det er udsagnet i en artikel i tidsskriftet Nature Communications, som udkommer den 27. januar 2025, hvor Aarhus Universitets professor emeritus Jørgen Christensen-Dalsgaard er medforfatter.

Når man studerer solsvingningerne (helioseismologi) med stor præcision, viser det sig, at plasmaet i Solens indre opfører sig anderledes end det er forudsagt i de termodynamiske modeller, som er udviklet ved forsøg og beregninger her på Jorden. Det har dels betydning for arbejdet med at udvikle fusionsreaktorer, og dels for vores opfattelse af, hvordan andre stjerner end Solen opfører og udvikler sig, og dermed for forholdene på de exoplaneter, som kredser om de fleste andre stjerner, og hvor nogle af dem kan have udviklet liv.

Helt detaljeret drejer det nyudgive videnskabelige arbejde sig om hvordan man måler stoffets gennemsigtighed for stråling i det indre af Solen - ved at studere solsvingningerne udefra, kan man rekonstruere forholdene dybt inde i de utilgængelige dele af vores stjerne, og se, at der er noget galt - og at det selvfølgelig ikke er Naturen, som tager fejl!

Originalartiklen kan ses her efter offentliggørelsen: https://www.nature.com/articles/s41467-024-54793-y