VIP-TAP-FU, 24.05.2012
REFERAT AF MØDER i IFAs FORRETNINGSUDVALG den 24. maj 2012
Til stede fra TAP-FU: Lars H. Andersen, Jacques Chevallier, Anders Damgaard, Poul Erik Eriksen, Ruth Laursen og Uffe Simonsen.
Fraværende: Søren Pape Møller
Referent: Ruth Laursen.
Til stede fra VIP-FU: Hanne Andersen, Lars H. Andersen, Philip Hoffmann og Ulrik Uggerhøj.
Fraværende: Klaus Mølmer
Referent: Ruth Laursen.
1. Meddelelser
- Institutlederen arbejder på at finde en dato for indvielse af Astrid2. Det bliver formentlig i august, men datoen skal koordineres med dekanen og AU's ledelse samt andre officielle personer.
- Værkstedet har brug for endnu en CNC-maskine til kr. 500.000 med afskrivning over 10 år. Lars har kontaktet dekanen og fået OK til investeringen.
- Lars har haft møde med ph.d. Ole Søe Sørensen vedrørende forslag til program til et ph.d.-seminar, der planlægges afholdt i perioden mellem 1. og 2. kvarter i efteråret.
- Der bliver etableret 2 gates i biblioteket til tyverisikring af bøgerne, der er taggede.
- Bedømmelse vedrørende det opslåede AMO-professorat er sendt til dekanens afgørelse.
- Til den planlagte VIP-frokost i juni udarbejder Ruth forslag til kontorfordeling for ph.d.'er. Ulrik udarbejder forslag til ny procedure for ansøgninger om rejsemidler for ph.d.'er.
2. TAP´ers faglige/sociale aktiviteter
- Institutlederen støtter gruppernes initiativer med en studietur ca. hvert andet år for TAP-medarbejdere. Studieture skal indeholde det nødvendige faglige program og ses som ”teambuilding”, og instituttet bevilger 2 dages tjenestefri samt økonomisk støtte. Initiativer herudover, der kræver tjenestefri, skal ansøges særskilt i god tid med beskrivelse af aktiviteten. Såfremt en medarbejder foretrækker en studietur med dennes faglige organisation, fravælger man deltagelse i studietur med sin TAP-gruppe.
3. Løst og fast i grupperne
- Anders har ansat håndværker Niels Erik Thomsen fra 1.6-31.12.2012.
- Såvel Uffe som Poul Erik er i gang med at ansætte en ny lærling til deres afdelinger.
- Jacques har bug for en mand mere til renrummet og ønsker det drøftet i renrumsgruppen. Jacques indkalder snarest.
- Anders udarbejder en beskrivelse af jobbet med at påfylde flydende kvælstof i flasker, og vi vil forsøge at overgive dette arbejde til studerende.
- Herudover drøftede vi kurser, videreuddannelse/udvikling i TAP-grupperne, og vi udvekslede forslag og ideer til gensidig inspiration. Det er vigtigt for både medarbejdere og institut, at vi hele tiden har fokus på den nyeste udvikling inden for vores fag.
4. Lokaler
- 1520-4 sal: bibliotek og kontorer er færdige, og indflytning er i fuld gang.
- Anders orienterede: 1523 er i udbud nu, og forventes igangsat medio juni.
- Projektering af 1525 er påbegyndt.
5. Eventuelt
Uffe forespurgte om eventuelle planer om midlertidig ”husning” af kemiværkstedet, mens der ombygges på Kemisk Institut. Lars havde ingen informationer om det.
Møderne sluttede 11.40
Lars Andersen og Ruth Laursen