Aarhus Universitets segl

Udendørs astronomiudstilling på Skt Knuds Torv

En undskyldning for en bytur

På Skt Knuds Torv (ved Ryesgade) er der indtil 25. juli udstilling med 18 dobbeltsidede postere, som viser træk af dansk forskning indenfor astronomi og rumforskning.

Vandreudstillingen markerer Astronomisk Selskabs 100års jubilæum i 2016. Når du har set dig mæt på udstillingen, er der rige muligheder også for at blive mæt i god mad, is og kold øl på torvet og i det tilgrænsende Aarhus Central Food Market.

Indtil flere forskere fra IFA har bidraget til plancheudstillingen, til den serie på 8 børnebøger i serien Vild med Viden og til Astronomiske Selskabs flotte jubilæumsbog.

Konkurrence: Find navnet på mindst to IFA-forskere på plancherne. Så må du købe dig selv en is som præmie!