Aarhus Universitets segl

Studerende ved IFA vinder klimakonkurrence

Torsdag den 28. januar afholdt Venture Cup finale inden for kategorien Cleantech i forskningsparken INCUBA. I samarbejde med Region Midtjylland bidrog Aarhus Entrepreneruship Centre med en særskilt idékonkurrence, der opfordrede bachelorstuderende til at komme med forslag til, hvordan papirspil kan mindskes. Vinder af klimaudfordringen 2009 gik til studerende ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Rune Elgaard Mikkelsen.

Vinderbidraget foreslår indførelse af genbrugs-konvolutter med tilhørende pant-system, således at selve konvolutten kan bruges igen og igen. Vi lever i en tid med e-mails og E-boks, men der sendes stadig i Danmark årligt 1,4 milliarder konvolutter – tal ifølge Miljøstyrelsen. Derfor er der en stor samfundsmæssig fordel og papirbesparelse at hente her.

Læs hele nyheden på www.aec.au.dk.