Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium - Toke Vibel: Wigners ven og målingsproblemet

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 22. april 2020,  kl. 09:15 - 10:00

Sted

Zoom (604-059-416)

Opstilling af tankeeksperimentet Wigners ven.
Opstilling af tankeeksperimentet Wigners ven.

 

Supervisor: Samuel Schindler

Findes der egentlig et kollaps af en bølgefunktion? Ifølge ideen om dette vil en måling af et kvantesystem forårsage et kollaps af systemet til en egentilstand af den målte observabel. Dette kollaps er udtryk for en dynamik, som er i strid med tidsudviklingen beskrevet ved Schrödinger ligningen men derimod i overensstemmelse med det faktum, at et måleapparat altid viser én værdi – aldrig en superposition. Spørgsmålet er, om bølgefunktionskollapset blot er et nyttigt, approksimativt redskab eller om det i virkelig er en egenskab af verden. I sidstnævnte tilfælde, hvornår sker da kollapset? Er det når informationen indtræder i bevidstheden af en fysiker, eller kan kollapset tilskrives, at en kvantetilstand blot er en symbolsk repræsentation af viden.
Disse spørgsmål bliver behandlet i denne præsentation, som tager udgangspunkt i tankeeksperimentet Wigners ven, som blev beskrevet allerede i 1961 af Eugene Wigner, men som stadig er højaktuel i diskussionen om målingsproblemet.