Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium - Stinne Thomsen: Bliden – en middelalderlig kastemaskine

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 22. februar 2018,  kl. 15:15 - 16:00

Sted

Fys. Aud.

Supervisor: Steen Brøndsted Nielsen

Bliden er en kastemaskine, som affyres ved, at en tung modvægt falder mod jorden. I middelalderen var den et meget populært våben. Dette skyldtes bl.a. at bliden kunne skyde tunge genstande meget langt, og brugerne kunne derved stå i betryggende afstand fra kampen og beskyde fjenden.

I 1984 blev den første rekonstruktion af bliden lavet, og siden er der blevet bygget mange forskellige versioner af bliden, nogle bedre end andre. De fleste blider bygget i moderne tid, er nemlig bygget ved at folk har forsøgt sig frem, i stedet for at regne på hvordan man opnår den bedste blide. Vi vil i dette kollokvium analysere bliden for at finde ud af hvordan den egentlig virker samt finde det optimale tidspunkt at affyre dens projektil på. Dette gøres ved at beskrive mange simplificerede versioner af kastemaskinen hvor hver model kommer tættere og tættere på selve bliden.