Studenterkollokvium - Rasmus Nicolajsen: 'Gömböcen og skildpadden – Om hvordan geometri kan redde liv'
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud.
Gömböcen og skildpadden – Om hvordan geometri kan redde liv
Rasmus Nicolajsen
Vejleder: Helge Kragh
Torsdag den 10. april kl. 14.15
Fysisk Auditorium
De fleste har en intuition om, hvordan formen af et legeme har indflydelse på, hvor ligevægtspositionerne af legemet befinder sig. F.eks. er det let at balancere en kegle på grundfladen, mens det er væsentlig sværere at balancere den på spidsen. I 1995 postulerede russeren V.I. Arnold, at der findes et særligt 3-dimensionelt homogent konvekst legeme med kun én stabil og én ustabil ligevægtsposition. Formen af dette legeme er svær at forestille sig, men at legemer med denne egenskab eksisterer (i hvert fald teoretisk), blev bevist i 2006. For dyr med skjold viser denne form sig at kunne redde liv.