Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium, Olivia Anna Ulrich Nielsen: Nikola Tesla: Og jagten på den forsvundne dødstråle

Caption: Billede af en ung Nikola Tesla foran sit skrivebord, som vil blive gennemsøgt undervejs i studenterkollokviet.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 20. april 2022,  kl. 09:15 - 10:00

Sted

Fys. Aud.

Vejleder: Aurelien Dantan

Vi er i år 1943 og Nikola Tesla er lige fundet død på sit hotelværelse på The Hotel New Yorker i New York. Det sidste årti af Nikola Teslas liv har været domineret af hans sidste fantastiske opfindelse – et kraftfuldt partikelstrålevåben som pressen navngav: Dødstrålen. Mange er i tvivl, om Tesla rent faktisk har lavet et sådant våben, eller om det blot har været en historie, som han kunne tjene penge på. Men det er en for stor risiko ikke at undersøge sagen nærmere.

Dette studenterkollokvium omhandler Nikola Tesla og partikelstrålevåben, herunder ladede og neutrale partikelstrålers udbredelse i atmosfære og i vakuum og deres interaktion med et bestemt mål. Gennem kollokviet vil publikum tages med ind på Teslas hotelværelse, hvor skuffer, bøger og skabe vil blive gennemsøgt for noter og andre beviser for til sidst at afgøre, om dødsstrålen rent faktisk eksisterer. Men en ting er sikkert: man kan aldrig vide sig sikker, når det handler om den geniale Nikola Tesla.