Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Studenterkollokvium Institut for Fysik og Astronomi Medarbejdere Offentligheden / Pressen

Studenterkollokvium - Mia Baatrup: Rotation af molekyler i superflydende helium-nanodråber

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

mandag 25. september 2017,  kl. 14:15 - 15:00

Sted

Fys. Aud,

Spektroskopi med superflydende helium-nanodråber er en ny, stærk metode til at studere molekylers struktur og dynamik. Metoden udmærker sig især ved den meget høje opløsning, som gør det muligt at studere overgangene mellem molekylets rotationelle energiniveauer. Årsagen til den høje opløsning er, at superflydende helium nedkøler molekylet til 0.37 K og samtidig lader det rotere uden friktion, som om det var i gasfase. Helium-dråben påvirker dog molekylet i form af en forøgelse af inertimomentet. Man kan forestille sig, at molekylet iklæder sig en skal af heliumatomer, som den trækker med sig rundt i rotationen. Men hvad sker der, hvis en laserpuls får molekylet til at rotere hurtigere rundt? Følger skallen med? Roterer molekylet stadig uden friktion? Nye forskningsresultater fra Aarhus Universitet giver nogle god bud, som jeg vil afsløre for jer til mit studenterkollokvium.