Studenterkollokvium - Jalinder Kaur: Undersøgelse af hvid substans med diffusion MRI
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud.
Supervisor: Steen Brøndsted Nielsen
Hjernen er et komplekst organ, som består af utallige nerveceller, der er forbundet på kryds og tværs. Nervecellerne transmitterer signaler, der tillader os at anvende vores muskler, danne minder, bruge vores sanser og meget mere.
Før teknologien for alvor slog igennem inden for medicinsk billeddannelse, blev hjernens kompleksitet undersøgt ved dissektion. Inden for de sidste 30 år er der dog sket en stor udvikling inden for diffusion magnetic resonance imaging (d-MRI), en non-invasiv metode der bl.a. anvendes til at afbilde hjernevæv hos patienter. I hvid substans, som er én af de to typer af hjernevæv, er diffusion retningsbestemt, hvilket medfører at konventionel d-MRI ikke er tilstrækkelig.
Kollokviet vil give et indtryk af hvilke metoder inden for d-MRI der anvendes til at undersøge hvid substans og hvorfor netop denne type af hjernevæv er interessant at undersøge.