Supervisor: Aurelien Dantan

Da kvantemekanikken blev udviklet i første halvdel af det 20. århundrede, åbnede man døren til en verden så mærkelig, at mange den dag i dag ikke har nogen form for intuitiv fornemmelse for kvantemekanikken. Kvantemekanik er naturen, når den er allermærkeligst. De fysiske love på LSD-trip.

Op gennem 20’erne og 30’erne var der diskussioner om, hvordan man skulle tolke kvantemekanikken. I hovedtræk var det Bohrs ”Københavnerfortolkning” mod Einsteins realisme. Einstein havde svært ved at affinde sig med Bohrs probabilisme: ”Gud spiller ikke terninger,” som han sagde.

I 1935 fremsatte Einstein sammen med Podolsky og Rosen et tankeeksperiment (EPR-paradokset), der viste, at enten var kvantemekanikken ufuldstændig, og der måtte være skjulte variable, der på forhånd havde afgjort udfaldet af en måling, eller også var den lokale realisme brudt: ”Spooky action at a distance.” Hvad man troede på var et spørgsmål om overbevisning, indtil Bell i 1964 viste, at enhver realistisk model gjorde forudsigelser i modstrid med kvantemekanikken. Fra 70’erne og frem er der lavet forsøg, der taler til fordel for en af siderne…