Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium - Frederik Skifter Tribler: Graphene nanoribbons

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 9. april 2018,  kl. 14:15 - 15:00

Sted

Fys. Aud.

Supervisor:  Andrew Cassidy

Grafen har, siden det for første gang blev produceret i 2004, været et af de mest undersøgte materialer i moderne fysik.  Gennem denne forskning, er mange af de ekstraordinære egenskaber, som grafen udviser blevet demonstreret, så som dets ekstreme mekaniske styrke og exceptionelle termiske og elektroniske ledeevne.  Særligt den sidstnævnte egenskab gør grafen til en hovedkandidat til at erstatte silicium, som verdens fortrukne halvleder. Grafen har dog et benspænd, da det ikke har et naturligt båndgab, og derfor ikke kan bruges i transistorer.

I dette kollokvium vil der ses på, hvordan man kan introducere et båndgab i grafen, ved at begrænse grafen i en enkelt dimension. Dette gøres ved at producere grafen nanobånd, som er grafen bånd med atomar bredde.  Der vil blive gennemgået forskellige syntese muligheder, hovedsageligt en ”Bottom-up” syntese, hvor nanobåndene bliver samlet på en overflade ud fra kemisk syntetiserede forløber molekyler.