Studenterkollokvium, Esben Juel Porat
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud.
Vejleder: Brian Julsgaard
Titel: Transistorens tidlige år
Transistoren er i dag en uundværlig del af stort set al forbrugerelektronik, man kan få fingrene i. Dog skal man kun tilbage til 1947 før man støder på den første transistors skabelse. Det første koncept skrottede man allerede inden for et år til fordel for såkaldte ’forbindelses’-transistorer, i takt med at forståelsen for elektroner i faste stoffer voksede. 30 år senere begyndte en helt ny slags transistor at vinde frem; de såkaldte ’felt-effekt’-transistorer, som allerede blev postuleret helt tilbage i 1925!
Hvordan finder man frem til et velfungerende design – for ikke at nævne flere forskellige – når man ikke har bagklogskabens lys at lede med? I det her kollokvium kommer vi til at gennemgå de teoretiske abstraktioner, man gik med, mens man udviklede punkt-kontakt-transistoren, forbindelses-transistoren og felt-effekt-transistoren. Vi vil så dykke ned i specielt forbindelses-transistorens opbygning, og gennem denne forstå mere moderne transistorers opbygning.