Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium - Daniel Holleufer: Kvante-Zeno-Paradokset

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 26. september 2019,  kl. 14:15 - 15:00

Sted

Fys. Aud.

Den oldgræske filosof Zeno betragter et kvantemekanisk tre-niveau-system.
Den oldgræske filosof Zeno betragter et kvantemekanisk tre-niveau-system.

Supervisor: Klaus Mølmer

Kvantemekanikken adskiller sig fra den velkendte klassiske fysik på adskillige punkter, hvoraf et af de mest udfordrende at vænne sig til er, at målinger af et kvantemekanisk system går ind og påvirker systemets egenskaber. Ja, faktisk kan man bare ved at måle tilstanden af et kvantemekanisk system helt forhindre en tidslig udvikling, der ellers ville finde sted. Dette fænomen går under navnet ”Kvante-Zeno-Paradokset”.

I dette kollokvium vil jeg forklare, hvordan observationer kan forhindre tidsudviklingen af kvantemekaniske systemer, samt se på nogle eksperimenter, der har testet dette fænomen. Derefter vil jeg fortælle historien bag Kvante-Zeno-Paradokset, hvem der opdagede det og, hvad dets relation er til de kendte Zeno paradokser fra antikkens Grækenland. Herefter vil jeg fortælle om smarte anvendelser af paradokset. Til sidst vil jeg diskutere om observationer overhovedet er nødvendige for at forstå paradokset.