Studenterkollokvium, Asger Brimnes Gardner: Kædefontænen
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud.
Vejleder: Henrik B. Pedersen
Den klassiske mekanik er den af fysikkens discipliner, vi møder oftest i hverdagen. Newtons love er pensum helt ned til folkeskolen, og er noget af det første man undervises i på universitetet. Det kan derfor virke overraskende, at der skulle være aspekter af klassisk dynamik der ikke er velforståede.
Dette var dog tilfældet, da videnskabsformidleren Steve Mould i 2013 publicerede videoen ”The Chain Fountain” på YouTube. Videoen viser en kæde af små kugler der falder ud af en beholder, og i denne proces danner en ”fontæne” af kæde der stiger langt over kanten af beholderen. Mould medgav ingen forklaring af fænomenet, men efterlod det som et åbent spørgsmål. Senere samme år blev artiklen ”Understanding the chain fountain” udgivet i Proceedings of the Royal Society, og spørgsmålet besvaret. Eller gjorde det?
I dette kollokvie vil jeg gennemgå debatten om kædefontænen: fra Moulds oprindelige video i 2013 til online videnskabsformidling i 2021.