Aarhus Universitets segl

Studenterkollokvium, Asbjørn Frost Teilmann: Hvad Fanden er spin?

Impulstætheden for en elektron i hvile.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Mandag 6. november 2023,  kl. 14:15 - 15:00

Sted

Fys. Aud.

Supervisor: Dmitri Fedorov

Alle elementar-partikler har spin. Dette fænomen har været kendt lige så længe som kvantemekanikken selv. Det bliver næsten altid introduceret som en antagelse om universet ligeså fundamental som Newtons love, men specielt er elektronens spin problematisk grundet elektronens natur som punktpartikel.

I dette kollokvium vil jeg vise, hvordan gruppen af rotationer, SO(3), i samarbejde med kvantemekanikkens love gør spin en uundgåelig del af vores univers. Jeg vil belyse, hvordan rotationer er forbundet til gruppen SU(2), som er gruppen forbundet med halv-talligt spin. Deraf vil nogle af elektronens egenskaber blive demystificeret.

Til sidst vil jeg præsentere en fysisk fortolkning af spin populariseret af Hans C. Ohanian. Denne fortolkning tager udgangspunkt i de mest fundamentale teorier om universet, kvantefeltteorier.