Studenterkollokvium - Anders Ploug Hansen: Fremstilling af moderne mikroprocessorer
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud / Zoom
Vejleder: Brian Julsgaard
Mikroprocessorer er hjernen bag alt moderne elektronisk udstyr. Lige fra smartphones og hjemmecomputere til vaskemaskiner og hårtørrere. Mikroprocessorer er en del af vores hverdag og er i høj grad med til at definere det moderne samfund. Hvordan er det muligt at producere små mikrochips på størrelse med en tommelfingernegl, der samtidig indeholder flere milliarder transistorer? Og hvordan kan et kredsløb med transistorer i sidste ende bruges til at beregne ting for os? Disse er nogle af de spørgsmål jeg vil forsøge at besvare i mit studenterkollokvium. Det hele gøres set fra en fysikers perspektiv, så der vil være fokus på dels fysikken bag en enkelt transistor, men også den fysik der ligger bag det at gå fra en bunke sand til at stå med en færdig mikroprocessor. Mere specifikt vil jeg gå i dybden med fotolitografi der er hovedteknologien bag det at fabrikere en mikroprocessor. Derudover vil jeg komme ind på nogle af de begrænsninger der er i vores teknologi, i forhold til at kunne følge den trend der har stået på siden 1970’erne, nemlig at lave flere og flere transistorer på mindre og mindre plads, også kendt som Moores lov.