Studenterkollokvium - Amanda Kiilerich: Aurora – når himlen danser
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud.
Aurora – når himlen danser
Amanda Kiilerich
Vejleder: Jon Merrison
Mandag den 8. december kl. 14.15
Fysisk Auditorium
Aurora, også kendt som nord- og sydlys, har altid forundret mennesket med sin farverige dans over himlen. Før i tiden blev fænomenet forbundet med alt fra forfædrenes dansende sjæle til varsel om død og ødelæggelse. Den moderne videnskabelige forklaring er ikke mindre spændende end den gamle overtro, for både Solens aktivitetscyklus, Jordens magnetfelt og kvantemekanikken har indflydelse på dannelsen af aurora. Efter rumalderens indtog er aurora også blevet observeret på andre planeter i solsystemet, og i fremtiden kan aurora muligvis bruges til at detektere exoplaneter, som ellers vil være svære at finde ved transit- eller radialhastighedsmetoden.