Supervisor: Christoffer Karoff

Lige siden 400 f.K.r. har man vidst at Jorden er rund; kugle rund! Aristoteles observerede at skibe forsvandt udover horisonten med ”bunden” først og hans landsmand Erathoneses foretog omkring 240 f.K.r en direkte måling af Jordens radius ved at bestemme forskelle i skyggelængder under sommersolhverv i Alexandria.

At størstedelen af Jordens befolkning på noget tidspunkt i verdenshistorien har troet at Jorden var flad er således i en historisk skrøne.

Faktisk skal der gå hele 2000 år før en englænder ved Samuel Rowbotham i 1849 konkluderer at Jorden rundhed er en myte blot da det efter adskillige eksperimentelle forsøge ikke er lykkedes ham at måle Jordens kurvatur.

Ifølge Rowbotham er Jorden en flad skive med endelig tykkelse omgivet at en 50 meter høj ismur udgjort af det vi i dag kalder Antarktis. Tyngdekraften eksisterer ikke, Solen fungere som lommelygte og har en radius på blot 51 km og måneformørkelser forklares via en ”anti-måne”.

Dette bliver startskuddet til vi i dag, kender som ”The Flat Earth Society” en organisation, som mener at konspirationsteorien om Jordens egentlige er orkestreret af NASA og som i løbet af det sidste år er stormet frem i medierne efter at have vundet tilslutning fra kendte såsom Shaquille O’neil, B.o.B og Kyrie Irving.

Hvordan kan efter 2000 år pludselig overbevise sig selv og andre om at verdensleder skjuler Jordens egentlige form? Hvordan ville det overhovedet være at bo på en flad planet? Og hvilken rolle har de sociale medier spillet i udvikling/tilslutningen for ”Flat Earth” bevægelsen?

Jeg har i mit kollokvium kortlagt den historiske oprindeles og udvikling af ”Flat Earth” bevægelsen og frem for alt undersøgt nogle at de sjove, vanvittig og dissiderede spektakulære fysiske konsekvenser og forklaringer, der opstår hvis Jorden i virkeligheden var flad.