Studenterkollokvium, Christiane Rahbek: Polariseret lys: Fra solbrillen til ørkenmyren
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Fys. Aud.
Vejleder: Peter Balling
En kort reklamevideo på nettet fik mig til at stille spørgsmål til, hvordan polariserede solbriller fungerer. Dette tog mig ud ad en længere tangent med mange uopklarede spørgsmål om polarisering. Hvordan kan retningen af lysets elektriske felt have indflydelse på hvad vi kan se igennem et par solbriller, eller at vi kan gå i biografen og se en 3D film? Og hvordan hænger dette sammen med, at en ørkenmyre kan finde tilbage til sin myretue?
I dette kollokvium vil jeg fortælle om hvad polariseret lys er, og hvilke måder hvorpå lys kan polariseres. For at illustrere effekterne af lysets polarisering i både sol- og 3D-briller, vil jeg præsentere et par demonstrationer undervejs. Til sidst vil jeg snakke om hvordan polarisering af lys ikke kun er smart i forbindelse med vores komfort og underholdning, men at det også kan bruges i industrien samt hos dyr i naturen. Og forhåbentligt ender vi ud med at kunne svare på, hvad en simpel solbrille har at gøre med en ørkenmyre…