Det viste sig at stjernerne udviser langt mindre opblanding af deres bestanddele end forventet ud fra teoretiske modeller. Dette kommer bl.a. til udtryk i sammensætningen af visse grundstoffer som kulstof, nitrogen og litium i stjerneatmosfærerne. Men langt vigtigere betyder det også, at stjernerne lever kortere tid i den fase man kalder hovedserien, fordi der ikke blandes ekstra brændstof ind i kernen, hvor kernereaktionerne foregår. Dermed har de en mindre kerne og er derfor generelt mindre når de senere svulmer op og bliver til gigantstjerner, og det er blandt andet det astronomerne nu har målt og dermed afsløret at vores teoretiske viden om rotationens indvirkning på mange stjerners udvikling er ufuldstændig.

Figur 2: Stjernehoben NGC6633 observeret med det Fjernstyrede UndervisningsTeleskop (FUT; fut.phys.au.dk).

Faktisk viser studiet, som blev ledt af lektor Karsten Brogaard fra Aarhus Universitet, at man får mere pålidelige aldersbestemmelser, hvis man ignorerer rotationseffekter i stjernemodellerne. Denne viden er essentiel for pålidelige alderbestemmelser af stjerner med en konvektiv kerne, som er nødvendige for forståelsen af Mælkevejens udvikling.

Det vides ikke præcist hvad der er galt eller mangelfuldt i vores nuværende forståelse, men det aktuelle studie bidrager med konkret empirisk viden, som fremadrettet kan bruges til at teste forskellige scenarier.

Det videnskabelige studie er publiceret i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics og er tilgængeligt (på engelsk) her: https://www.aanda.org/articles/aa/pdf/2025/10/aa49144-24.pdf