Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mød en medarbejder på IFA

Nyt tiltag på Institut for Fysik og Astronomi

Foto: Brigitte Christina Henderson
Foto: Brigitte Christina Henderson

Institut for Fysik og Astronomi er en mangfoldig arbejdsplads med dygtige medarbejdere i mange forskellige funktioner, lige fra lektorer, professorer, adjunkter, postdocs, ph.d.-studerende til sekretærer, akademiske medarbejdere, support mandskab, teknikere og laboranter. I 2022 vil vi rette fokus på IFA’s alsidige medarbejderskare i et nyt tiltag, der hedder ”Mød en medarbejder på IFA”. Formålet med det nye initiativ, er at skabe en større forståelse for, hvem der arbejder på instituttet, mennesket bag, og de mange spændende arbejdsområder, som den enkelte arbejder med.

Vi starter ud i februar måned, med vores første bidrag fra Brigitte Christina Henderson.

Mød en medarbejder på IFA bliver en tilbagevendende månedlig nyhed, som kommer til at figurere på vores hjemmeside. Næste bidrag kommer i starten af marts måned.  

Vi håber, at I alle vil støtte op om initiativet med egne ord i fremtiden.

 

Mød en medarbejder på IFA - Februar   
Brigitte Christina Henderson, Erhvervssproglig medarbejder

Fortæl kort om din vej til IFA/AU. Hvor har du været før?
”Min vej til IFA gik via et studiejob med senere fastansættelse på Morgenavisen Jyllands-Posten, mens jeg læste cand.ling.merc. i engelsk på Handelshøjskolen. Det blev til 16 spændende år på JP i et helt særligt miljø. Da jeg i december 2006 så en stillingsannonce som erhvervssproglig medarbejder på Fysik og Astronomi, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var noget for mig, og pr. 1. marts 2007 startede jeg i min nye stilling her på IFA”.

Hvad lå til grund for dit jobvalg?
”Det var den mulighed, jeg så ved blive en del af en spændende arbejdsplads med et internationalt forskermiljø og at arbejde med og blandt dygtige forskere og studerende fra hele verden”.

Nævn tre ting som du værdsætter ved dit arbejde.
”Det er alsidigheden og variationen i arbejdsopgaverne; det at gøre en forskel, så mine forskere kan fokusere på deres kerneopgaver; det unikke arbejdsmiljø og dejlige kolleger”.
 

Hvilken arbejdsbedrift er du mest stolt af?
”Det er svært at udpege en bestemt, da der er en del.
Men skulle jeg nævne én, er det koordineringsarbejdet ift. åbningen af Hertzsprung observatoriet. Det er nok den arbejdsbedrift, jeg har været mest stolt af”.