Aarhus Universitets segl

Ny sekretariatsleder: Maria Juhler Maibom

Vi har pr. 1. oktober ansat Maria Juhler Maibom som institutsekretariatsleder ved Institut for Fysik og Astronomi.

Pure foto: Maria Juhler Maibom
Pure foto: Maria Juhler Maibom

Maria er uddannet i statskundskab og kommer senest fra en stilling i Universitetsledelsens Stab på Aarhus Universitet, hvor hun har arbejdet de sidste 4 år. Her har hun udover at være personlig assistent for prorektor bl.a. arbejdet med strategiske tiltag fra universitetsledelsen samt haft en central rolle i implementeringen af organisatoriske og uddannelsespolitiske tiltag på universitetet. Ud over erfaring fra Universitetsledelsen Stab har Maria forinden været chefkonsulent i konsulentvirksomheden Rambøll, hvor hun var projektleder og havde en bærende rolle i opbygningen af en ny afdeling i med fokus på uddannelse og forskning med opgaver særligt for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Maria er født og opvokset i Odense og bor nu i Højbjerg med sin familie. Hun er gift og har to drenge – og nyder at være i naturen med familien.

Vi glæder os i IFAs ledelse over, at det er lykkedes os at ansætte en så kompetent person som Maria, som vi er overbeviste om vil være til stor gavn for alle på instituttet, herunder som leder af sekretariatet.

Maria får i første omgang kontor i 1525-318, ved siden af mit. Kig endelig forbi hos hende og hils på.

Mvh. Ulrik