Aarhus Universitets segl

Ny adjunkt - Thomas Tram

Thomas Tram blev for nylig hædret som Villum Young Investigator med en bevilling fra Villum Fonden på 9,5 mio. DKK til projektet “Illuminating the Dark Universe”.

Direkte målinger af Universets nuværende udvidelseshastighed giver en værdi, der er væsentlig forskellig fra den, man udleder fra observationer af den kosmiske mikrobølgebaggrund. Alle forsøg på at forklare denne forskel gennem enten eksperimentelle fejl eller eksisterende modeller har været forgæves. Dette projekt sigter mod at fjerne denne uoverensstemmelse ved hjælp af nye modeller med henfaldende mørkt stof. Bevillingen vil finansiere to ph.d.-studerende, en postdoc og en computerklynge.


Thomas starter som adjunkt på Institut for Fysik og Astronomi den 1. marts 2020.

Thomas får kontor i 1520-522