Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Mød en medarbejder på IFA

Månedens bidrag fra Søren Pape Møller, Centerleder

Foto: Søren Pape Møller
Foto: Søren Pape Møller

Fortæl kort om din vej til IFA/AU. Hvor har du været før?

”Jeg studerede Matematik og Fysik på AU fra 1975 og blev kandidat i 1981, hvor jeg bl.a. var sommerstudent på CERN og skrev speciale på CERN vejledt at Erik Uggerhøj (nu afdød professor på IFA), der også senere blev samarbejdspartner, mentor mm. Det var derfor naturligt at jeg søgte, og fik et Fellowship på CERN i 2½ år. En fantastisk periode både fagligt, socialt og familiært med god løn, fantastisk omgivelser med Geneve, Alperne og Jura i baghaven, og store muligheder på CERN. I udlandet fik jeg også etableret familie og første barn. På CERN fik jeg god kontakt med acceleratorverdenen, og var bl.a. med til indkøring af LEAR, en ny lille (80m) ring på CERN til lavenergetiske antiprotoner. På CERN fik jeg også samlet materiale til et Ph.d. projekt, der efter hjemkomst til IFA blev færdiggjort. Eksperimenter på CERN fortsatte for mit vedkommende de næste 10 år, bl.a. med eksperimenter ved meget høj energi men også lavenergetiske antiprotoner ved LEAR på CERN sammen med flere andre fra IFA. En del af dette arbejde afsluttedes senere med en doktorafhandling.”

Hvad lå til grund for dit jobvalg?

”På CERN startede også ideerne om en lille ring på IFA, a la LEAR på CERN. Dette modnedes over flere år, bl.a. igen med Erik Uggerhøj som drivkraft og undertegnede som designer og sparringspartner, og senere sammen med mange fra både teknisk og videnskabelig side fra IFA og andre steder. Dette gav anledning til introduktion af mange nye tekniske områder på Instituttet, der er fortsat til vore dage. ASTRID blev indviet i 1991 først som en lagerring til alle slags ioner, både positiv og negativ ladning og både lette og tunge ioner. Da vi var først i denne branche, gav det rige muligheder især i begyndelsen med ”lette” og meget synlige eksperimenter fra IFA medarbejdere. Som noget nyt blev ASTRID også designet til at kunne lagre elektroner, til produktion af kortbølget lys og blød røntgenstråling. Efterhånden overgik ASTRID til kun at blive brugt som synkrotronstråling, da jeg fik den gode ide (?), og senere pris, at foreslå, designe og bygge den første elektrostatiske lagerring til ioner af alle slags, ELISA. Et område, der er fortsat med andre ion-ringe både på IFA og rundt omkring i verden. Senere endte vi som bekendt også med at bygge ASTRID2 på IFA med beamlines, eksperimenter og brugere fra både udland, men også mange brugere fra AU og specielt IFA; dette har også været med til at tiltrække udenlandske forskere, hvoraf flere også er ansat på IFA i dag.

Finansiering af disse store projekter har været et kludetæppe, men også enkelte store danske infrastrukturbevillinger, og støtte fra et par dekaners side. Desuden har EU projekter gennem snart 15 år været en finansieringskilde. Yderligere har IFA’s kompetencer også indhentet penge til drift af faciliteter ved ASTRID og ASTRID2.”

Hvilken arbejdsbedrift(er) er du mest stolt af?

”Blandt andre aktiviteter var jeg i en årrække ansvarlig for design af synkrotroner fra DANFYSIK ved Jyllinge, i dag Taastrup. Disse synkrotroner til synkrotronstrålingskilder rundt omkring i verden resulterede i levering af synkrotroner i Tyskland, Canada og Australien. DANFYSIK stod for opbygning og installation, hvorimod jeg og enkelte udlånte medarbejdere fra IFA forestod design, supervision og indkøring. Dette resulterede i mange ture rundt i verden. Erhvervs Ph.d. studerende var også med. Efter disse projekter indgik DANFYSIK en kontrakt med SIEMENS om at bygge strålekanoner til kræftbehandling, nærmere betegnet ved brug af ioner og ikke kun protoner, eller elektroner, der jo sædvanligvis bruges til strålebehandling. Disse maskiner koster af størrelsesordenen 1 mia. kroner, og jeg accepterede et job hos DANFYSIK som designer bl.a. sammen med kontakter til GSI i Tyskland. Det resulterede i faciliteter i Kiel, Marburg og Shanghai. Efter at have bygget 3 sådanne anlæg stoppede Siemens dette område, og DANFYSIK har i dag servicekontrakt på to af disse anlæg. Det tredje er revet ned igen! Dette var meget spændende og udfordrende projekter og organisationer, en oplevelse jeg ikke ville have været foruden. Mit job på DANFYSIK stoppede efter 7 år, hovedsageligt fordi jeg havde engageret mig i ansøgning om ASTRID2 projektet. Jeg vil dog også gerne nævne min deltagelse i forbindelse med etableringen af det Danske Center for Proton Terapi ved Aarhus Universitets Hospital.

Et andet større acceleratorprojekt med dansk medfinansiering, som bør nævnes og som jeg og IFA har været involveret i, er European Spallation Source i Lund i Sverige. Et projekt, hvor vi, finansieret af ESS i Lund, har bygget og afleveret vores system inden for budgettet, og som allerede har ventet på ESS i nogen tid indtil endelig installation og idriftsættelse.

Igennem mange år har jeg ledet ISA laboratoriet med ASTRID, ASTRID2 med mere, og de seneste år også Instituttets elektronikafdeling.”

Hvad laver du i din fritid?

”Herudover kunne nævnes flere andre projekter, lidt undervisning og vejledning, men jeg vil hellere slutte med at nævne en af mine fritidsaktiviteter. Jeg har nu danset argentinsk tango i over 20 år, bl.a. med min kone, men også med mange andre, som man jo ynder i den ”branche”. Det er dejligt at kunne danse med sin partner, men at danse med andre giver yderligere en dimension. På mine rejser rundt i verden har jeg derfor ofte medbragt mine tangosko, og har haft fantastiske danse-oplevelser med fremmede i bl.a. Japan, Kina, Australien, USA med meget mere; et veldefineret spil mellem fører og følger uden verbal kommunikation. Det kan være meget befordrende indimellem at beskæftige sig med noget andet end fysikken!”