Poul Aggerholm døde torsdag 13. august på sygehuset, men med sin familie omkring sig til det sidste. Poul blev født 3. januar 1942 i Århus, hvor han også gik i skole og siden tog en uddannelse som radiomekaniker efterfulgt af en uddannelse som elektroniktekniker. Poul Aggerholm blev derefter ansat som ingeniørassistent ved IFA i juli 1964, 22 år gammel, senere som forskningstekniker i 1971 og fratrådte i september 2014 - imponerende 50 år med et virke indenfor elektronik, elektriske apparater, vakuum-teknologi, gashåndtering, instrumentering og mekaniske indretninger. Poul kunne og vidste imponerende meget indenfor en usædvanligt bred vifte af teknikker til understøtning af den eksperimentelle fysik. Derudover var han en ukuelig optimist, der altid kunne se løsninger hvor andre så stopklodser, altid tjenstvillig på et niveau langt over hvad man kunne forvente, og en humørspreder, der i høj grad bidrog til at sætte en god stemning på et forskningshold. Blandt andet derfor var han gennem omkring 30 år en højt skattet tekniker til den såkaldte rejsefysik, hvor hold fra IFA tog til bl.a. CERN for at opstille og udføre eksperimenter ved acceleratorerne dernede. På denne måde blev CERN en af Pouls mange hjemstavne udenfor Danmark, og han færdedes meget hjemmevant blandt såvel alle de tekniske afdelinger dernede, som blandt byggemarkederne i Genève-området, når der lige var en dims man manglede, som CERN ikke havde liggende eller som lå hjemme i Aarhus. Var man i bekneb, og havde to ender af f.eks. gas-ledninger, der ikke kunne kobles sammen, kunne man altid spørge Poul, der straks ville svare: det ordner jeg. Og så kunne man regne med, at det gjorde han, på trods af at hans og vi andres fransk-kundskaber måske ikke lige inkluderede navnet på den manglende kobling.

Ulrik husker en begivenhed fra sin tid som specialestuderende, der er meget beskrivende for Pouls vilje og kunnen til altid at bringe en kompliceret opgave til veludført afslutning: under et eksperiment, hvor antiprotoners vekselvirkning med atomart brint blev undersøgt, var der om natten til lørdagen sket et uheld, der gjorde at den såkaldte diffusionspumpe ikke længere virkede. Da pumpen var essentiel for gennemførelsen af eksperimentet og tiden til eksperimentet var afmålt, påtog Poul sig - med hjælp fra den unge studerende - at få pumpen til at fungere igen så hurtigt som muligt. Det var imidlertid ikke så let, da pumpen viste sig, efter at være blevet skilt helt ad, at have været brændt så varm, at pumpeolierne i den var smeltet sammen på indersiden til en sort asfalt-lignende substans. Og da det var lørdag, kunne man ikke på CERN eller andre steder skaffe de skrappe kemiske væsker til opløsning af sværten, som skulle fjernes. Men Poul kendte CERN til mindste detalje, og vidste derfor at man kunne henvende sig - på hans gebrokne fransk, ganske vist - til CERNs brandvæsen, der så kunne skaffe adgang til det kemiske lager, hvor Poul så selv kunne finde det rette opløsningsmiddel blandt de mange på hylderne, mod forventet efterbetaling. Og efter en del timers arbejde med opløsningsmidler og klude i pumpen i gården udenfor eksperimenthallen - det var skrap kemi, der kunne opløse andet end sværte, forsikrede Poul, så frisk luft var nødvendig - kunne pumpen samles igen. Den kørte naturligvis derefter upåklageligt i de følgende dage frem til eksperimentets afslutning. Igen havde Pouls indsats reddet et eksperiment. Pouls talenter var i mange retninger, og vi er mange, der har nydt godt af dem.

Poul Aggerholm holdt igennem årene til på IFA’s accelerator- og senere elektronik-afdeling. Hans hovedområde var ”gammeldags” analogelektronik og højspænding, og han har gennem tiden produceret utallige apparater og instrumenter, og repareret endnu flere. Han havde en god forståelse for kredsløbenes virkemåde, og kunne derfor hurtigt udpege problemet. Poul var økonomisk, også på instituttets vegne, og han har forhandlet utallige prisreduktioner i land gennem hårde forhandlinger med sælgere og repræsentanter. I gruppen var Poul yderst social og havde altid en god historie med.

Poul havde sammen med sin kone Marie en stor eventyrlyst, der udover mange længerevarende ophold på CERN, typisk under Pouls uddannelsesorlov fra IFA, blandt andet bragte dem på ophold ved Los Alamos i USA og University of the Witwatersrand i Sydafrika ad flere omgange. Ved sidstnævnte fik Poul og Marie et meget tæt forhold til Prof. Simon Connell, som også undertegnede har arbejdet sammen med, og Poul udviklede her en ekspertise indenfor behandling af diamanter til brug for eksperimenter.

Poul modtog i 2005 fortjenstmedaljen i sølv, efter 40 års ansættelse ved AU. Hans arbejde var, ud over den faglige indsats, i høj grad præget af stor hjælpsomhed og en høj grad af fleksibilitet, kombineret med en stor loyalitet mod arbejdsstedet. Poul nød stor tillid blandt medarbejderne og var således gennem årene medlem af konsistorium, fakultetsråd, institutbestyrelse samt tillidsmand i Teknisk Landsforbund.

Vi mindes med stor glæde de mange gode timer, vi har tilbragt i Pouls selskab, også omkring et bord i Jurabjergene med mad og rødvin på bordet, og vi kan bevidne, at han var en person, der virkelig gjorde en forskel for mange.

Poul bisættes fra Hadbjerg Kirke på torsdag den 20. august kl. 11.

Søren Pape Møller og Ulrik Uggerhøj