Med Solen som nabo
Den energi vi får fra Solen ændrer sig gennem tiden og påvirker i høj grad klimaet på Jorden. Hør om hvordan Solen har styret istiderne og hvordan eksplosioner på Solen kan få fatale konsekvenser. Christoffer Karoff og Mads Faurschou Knudsen fortæller i Søauditorierne tirsdag den 28. marts
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Aarhus, Denmark
Uden Solen var der ikke liv på Jorden. Uden Solen ville Jorden være et goldt og øde sted. Og uden Solen ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være tæt på det absolutte temperaturnulpunkt, ?273 °C.
For at forstå hvordan livet er opstået og udviklet på Jorden, er det derfor vigtigt at forstå hvordan den energi vi modtager fra Solen har ændret sig på grund af ændringer i Solens lysstyrke og Jordens bane omkring Solen. Også fremover vil energien fra Solen ændre sig og påvirke betingelserne for livet på Jorden.
Vi vil blandt andet se på hvordan Solen, via de såkaldte Milankovic-cyklusser, er en af drivkræfterne bag istidernes kommen og gåen – og hermed udbredelsen af det moderne menneske; hvordan ændringer i Solen styrer hyppigheden af den regnfulde Monsun i det østlige Asien; og hvordan Solen måske også var årsagen til den lille istid i 1600-tallet.
Nye studier, der kombinerer observationer af Sol-lignende stjerner med geologiske data fra træringe og iskerner, peger på at der i forhistorisk tid har været enorme udbrud eller eksplosioner på Solen, kaldet superflares.
Hvis sådanne eksplosioner forekommer igen, vil de være flere tusinde gange større end de udbrud astronomerne indtil nu har observeret på Solen – og de kan have katastrofale følger for Jordens økosystem og den moderne civilisation.
Vores urolige Sol kan således påvirke betingelserne for liv på Jorden på flere forskellige måder og over mange tidsskalaer – fra minutter til årtusinder. En bedre forståelse af Solens dynamik giver i sidste ende de nødvendige rammer for at forstå dynamikkerne på Jorden og koblingen til hele solsystemet. Det giver os bedre muligheder for at imødegå potentielt farlige påvirkninger fra Solen som dem vi kan forvente fx fra superflares.
Uden Solen var der ikke liv på Jorden. Uden Solen ville Jorden være et goldt og øde sted. Og uden Solen ville gennemsnitstemperaturen på Jorden være tæt på det absolutte temperaturnulpunkt, ?273 °C. For at forstå hvordan livet er opstået og udviklet på Jorden, er det derfor vigtigt at forstå hvordan den energi vi modtager fra Solen har ændret sig på grund af ændringer i Solens lysstyrke og Jordens bane omkring Solen. Også fremover vil energien fra Solen ændre sig og påvirke betingelserne for livet på Jorden. Vi vil blandt andet se på hvordan Solen, via de såkaldte Milankovic-cyklusser, er en af drivkræfterne bag istidernes kommen og gåen – og hermed udbredelsen af det moderne menneske; hvordan ændringer i Solen styrer hyppigheden af den regnfulde Monsun i det østlige Asien; og hvordan Solen måske også var årsagen til den lille istid i 1600-tallet. Nye studier, der kombinerer observationer af Sol-lignende stjerner med geologiske data fra træringe og iskerner, peger på at der i forhistorisk tid har været enorme udbrud eller eksplosioner på Solen, kaldet superflares. Hvis sådanne eksplosioner forekommer igen, vil de være flere tusinde gange større end de udbrud astronomerne indtil nu har observeret på Solen – og de kan have katastrofale følger for Jordens økosystem og den moderne civilisation. Vores urolige Sol kan således påvirke betingelserne for liv på Jorden på flere forskellige måder og over mange tidsskalaer – fra minutter til årtusinder. En bedre forståelse af Solens dynamik giver i sidste ende de nødvendige rammer for at forstå dynamikkerne på Jorden og koblingen til hele solsystemet. Det giver os bedre muligheder for at imødegå potentielt farlige påvirkninger fra Solen som dem vi kan forvente fx fra superflares.