I Solsystemet kredser alle planeterne pænt og artigt den samme vej rundt om Solen, og deres baner ligger velopdragent i nogenlunde samme plan som Solens ækvator. Sådan er det bare ikke ude i exoplaneternes verden. Her har en del exoplaneter baner, som hælder kraftigt i forhold til den retning deres stjerne roterer, og nogen af exoplaneterne kredser endda vinkelret på stjernen.

Marcus Marcussen forsvarede sin kandidatafhandling på Aarhus Universitet onsdag den 30. juni 2021, og han er samtidig en af hovedforfatterne til en artikel, som nu er offentliggjort i det ansete tidsskrift Astrophysical Journal Letters. Artiklen er i høj grad baseret på Marcus' kandidatarbejde om de væltede planetbaner, og det er et fint eksempel på, at også de yngste studerende er stærkt involverede i astronomisk frontlinieforskning.

Marcus og hans kolleger fra Aarhus Universitets Stellar Astrophysics Centre og fra universiteterne i Princeton og Pennsylvania, USA har undersøgt banerne for 57 exoplaneter, hvis baner skejer ud. Det ser ud til, at exoplaneterne foretrækker enten at kredse pænt og ordentligt som vi kender det fra vores eget Solsystem, eller også går de all-in og kredser næsten vinkelret på de almindelige - der er ikke ret mange exoplaneter, som kredser "bare lidt" på skrå - og det har hidtil været noget af en gåde i astrofysikken.

For at løse gåden forsøgte forskerholdet uden held at finde fælles træk ved stjernerne eller ved de uregerlige exoplaneter. Med statistiske metoder sikrede de sig også, at der ikke var tale om blot en tilfældighed i udvalget af stjerner.

Gåden er endnu ikke løst, men i artiklen foreslår astronomerne fire forskellige veje, som kan føre til, at en planet ender i en vinkelret bane. Der kan være strømninger i stjernens overfladegasser, som "vrider" planetbanen ud af facon, exoplaneter i meget aflange baner omkring fladtrykte stjerner kan mærke et vrid, andre planeter i stjernesystemet kan gribe forstyrrende ind med deres tidevandskræfter eller magnetfelter kan tidligt i planetsystemets historie dreje den skive af gasser og støv, som planeterne dannes af. Der er blot ikke nogen af de nævnte muligheder, som passer særligt godt med det observerede, så astronomernes jagt på en forklaring fortsætter.

Titlen på artiklen i Astrophysical Journal Letters er, med lidt af et bogstavrim "A Preponderance of Perpendicular Planets", og artiklen kan findes her.

Artiklens hovedforfatter er Simon Albrecht, SAC albrecht@phys.au.dk

Marcus Marcussen marcuslmarcussen@gmail.com

Artiklen har fået særlig omtale fra American Astronomical Society på flere sociale medier og en Highlight-artikel .

I forbindelse med Marcus kandidatforsvar har han produceret en række informative og korte videoer, som kan hentes på de følgende links til YouTube: