Aarhus Universitets segl

IFA underskriver ESA-kontrakt om kæmpevindtunnel

Midt i december 2022 underskrev IFA en kontrakt med Den Europæiske Rumorganisation ESA om udvikling af teknologier til en ny Mars- og Månesimulator

Den nuværende vindtunnel AWTS II på IFA har været brugt blandt andet til afprøvning af udstyr, som er landsat på Mars. Foto: AU.
Den nuværende vindtunnel AWTS II på IFA har været brugt blandt andet til afprøvning af udstyr, som er landsat på Mars. Foto: AU.

AU modtager bevilling fra den Europæiske Rumorganisation til udvikling af en større Planet Testfacilitet

 

Den Europæiske Rumorganisation (ESA) har tildelt en bevilling til Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet til udvikling af nye teknologier, som kan gøre det mulig at bygge en større testfacilitet i fremtiden.

Sådan en facilitet vil gøre det muligt at simulere Mars eller Månen på en skala, som er stor nok til at huse astronauter, robotkøretøjer og et habitat i fuld skala. Det vil gøre det mulig at genskabe en bemandet mission til Mars eller Månen.  

De nye teknologier, som skal udvikles, vil gøre det mulig at bygge store vakuumkamre – både billigt og effektivt – med volumen på flere tusinde kubikmeter.

ESA og NASA samarbejder om et stort og ambitiøst rumprogram, som støttes af Danmark via vores medlemskab af ESA, og som omfatter en Mars Sample Return mission, bemandede missioner til Månen, den nye rumstation Lunar Gateway og længere ude i fremtiden bemandede missioner til Mars. Hertil vil en sådan testfacilitet være afgørende vigtig.

Dette projekt er blevet muligt med støtte og hjælp fra rumpartnerskabet Space Exploration Denmark, som er et initiativ under Uddannelses- og Forskningsministeriets partnerskabsprogram på rumområdet.

Mere information om projektet på linket: Planetology research and industrial testing in Mars environment (au.dk)

Eller kontakt Jonathan Merrison

Senior Researcher

Institute of Physics and Astronomy

Aarhus University

Ny Munkegade 120, building 1520

Aarhus 8000C

Denmark

Mob. ++45 23959887

Email: merrison@phys.au.dk