Georg Bruun udnævnt til professor
Han er pr. 15. oktober 2020 ansat som professor i teoretisk fysik
Georg Bruun er pr. 15. oktober 2020 ansat som professor i teoretisk fysik på stillingsopslaget Full Professor or Associate Professor in theoretical physics with focus on new quantum phenomena in solid state and nanoscale systems.
Hans forskning omhandler kvantefysik med mange partikler såsom ultrakolde atomare gasser, halvledere, topologiske faser og hybride lys-partikel systemer.
Georg har været ansat på Aarhus Universitet som lektor siden 2010, og han er Visiting Scholar på Shenzhen Institute for Quantum Science (Kina) siden 2019. Han læste de første 4 år på Aarhus Universitet og fik sin ph.d.-grad fra Oxford University i 1998. Gennem sin karriere har han også været ansat ved NIST i Gaithersburg (USA), Nordita (København), Niels Bohr instituttet, Università di Trento (Italien) og Lunds Universitet (Sverige).
Georg er født i Gentofte og opvokset i Århus, hvor han bor i dag med sin hustru Maja og 4 børn. Fritiden bruges bl.a. på tennis, hvor han pt. er jysk veteranmester.
Det vil senere blive meldt ud senere, hvor og hvornår den nye professor vil holde sin tiltrædelsesforelæsning.